Sådan håndterer du bedst jetlag

Hvis du også får følgeskab af den uønskede rejsepartner jetlag, når du flyver gennem mange tidszoner, kan du få en række gode råd til at dæmpe symptomerne her

Der er gode råd at hente,  hvis man vil minimere sit jetlag efter en lang flyvetur. Foto: Colourbox
Der er gode råd at hente, hvis man vil minimere sit jetlag efter en lang flyvetur. Foto: Colourbox

Det er netop nu højsæson for de lidt længere rejser til eksotiske ferieparadiser såsom Thailand eller Bali, men det betyder også, at der er stor risiko for at skulle kæmpe med det famøse jetlag.

Og de fleste, som har rejst over tidszoner, kender nok godt til de irriterende symptomer, hvor man har problemer med at falde i søvn, når man skal, mens man kæmper med at holde trætheden væk, når man skal være vågen.

Og jo flere tidszoner, man passerer, desto værre bliver symptomerne, hvilket hurtigt kan ødelægge starten af ferien.

Heldigvis er der råd at hente til at dæmpe jetlaggen, så hvis du planlægger en ferie til en destination med stor tidsforskel, så kan du med god samvittighed læse med herunder.

Det australske medie News.com.au har nemlig snakket med Richard de Crespigny, der er pilot hos flyselskabet Qantas, og som i 2010 blev en helt, da han nødlandede et fly med alvorlige motorproblemer kort efter afgang fra Singapore.

Læs mere om den sag her.

Næste gang du skal på ferie i Sydens sol, kan det måske godt betale sig, at du ikke bestiller rejsen online. Foto: Martin Siepmann/Mauritus Images Ferie - 23. okt. 2018 - kl. 10:18 Snedigt trick: Sådan snyder rejseselskaberne dig

Læs Richard de Crespignys råd herunder:

Synkroniser
- Mit bedste råd er at forsøge at synkronisere dit indre ur med tiden på den nye destination så hurtigt som muligt, siger piloten og fortsætter:

- Så hvis du bruger en dag i et fly på at komme hen på den anden side af jorden, skal du planlægge dine måltid, film, arbejde og din søvn på flyet, så det stemmer overens med den nye tidszone i stedet for blot at følge den tidszone, som du rejser fra. Du skal synkronisere disse fire ting fra øjeblikket, du flyver afsted, for så vil du have det meget bedre, når du lander.

Mød solen
- Din døgnrytme bliver styret af dit kortisol (stresshormon, red.), som dermed er afgørende for, hvor meget energi du producerer. Din energi ryger dermed op og ned alt efter niveauet af kortisol, som stiger og falder sammen med solen, siger Richard de Crespigny til det australske medie og fortsætter:

- Så når du lander, skal du gå ud i solen. For at blive helt 'normal' kan det godt tage en dag for hver time, tidszonen er ændret, men du kan gendanne din døgnrytme hurtigere end normalt, hvis du står op og går ud i solen så hurtigt som muligt.

Fjern det blå lys
- Derudover vil jeg også råde til, at man lægger mobiltelefonen og andet teknologisk udstyr væk på flyet, så man kan sove. Det blå lys holder nemlig en vågen.

- Desuden ville jeg ikke drikke for meget alkohol samt benytte mig af ørepropper, så man blokerer for larmen.

Hold den i gang
- Bevæg dig, når du lander, siger piloten og uddyber:

- Jeg kan personligt bedst lide at aflevere min bagage på hotellet, tage mine løbesko på og løbe en lang tur med det samme. Det er en god måde at se omgivelserne i den nye by, og det genoplader virkelig kroppen.

Kæmp ikke imod
- Den bedste regel, jeg har efter at have fløjet i 30 år, er, at jeg sover, når jeg er træt. Man behøver ikke altid at skulle kæmpe imod, men skal i stedet blot lytte til sin krop, afslutter piloten.

Se også: Au revoir, Frankrig! Dette land kan blive verdens største turistmål

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen