Hvis du drømmer om at krydse polarcirklen, se nordlyset danse om vinteren eller nyde 24 timers dagslys og midnatssolen om sommeren, skal du mod Nord.
Måske om bord Hurtigruten - skibet der sejler til Nordens ende og byder på den mest ekstreme og intense forårs- og sommer stemning, man kan forestille sig.
Siden 1893 har nordens længste sejlrute - Hurtigruten i Norge - tryllebundet passagerer og holdt forbindelse mellem nord og syd i vores naboland. I alt 12 skibe sejler på ruten, og udover passagerer fra hele verden bringer de vigtige forsyninger og post til de ødet liggende byer på vestkysten, og returrejsen fra Bergen i Syd til Kirkenes i nordøst er hele 4.500 km lang.
Rejsen frem og tilbage varer 12 dage, og undervejs oplever man Norges smukke kystrute med 34 anløbshavne, flere end 100 fjorde og 1.000 fjelde.
Nordlys og action i land
Som en opdagelsesrejsende fra det forrige århundrede kommer man på rejsen gennem uspoleret og storslået natur. Undervejs er der rig mulighed for at komme i land og se nærmere på den smukke natur og de historiske bygninger og områder.
Historien har slået store vingeslag på ruten med fortællinger om skibsforlis, glemte slag fra 2. verdenskrig og vikingernes gamle togter. Kort sagt en rejse, hvor man har tid til fordybelse og ro omkring de store oplevelser.
Gennem barske egne
Turen nordpå går gennem Barentshavet, det berømte og berygtede hav, der kan få det til at gibbe i selv den mest hårdføre fisker. På rejsen kan det ske, at man oplever det barske hav vise tænder, når man fem steder forlader indskærsruten og er på åbent hav. Men skibene er bygget til det og ligger godt i havet, og med et såkaldt seaband - et armbånd mod søsyge, går det fint.
Og er vejret helt slemt, sejler skibene slet ikke ud. Men de store kræfter i Barentshavet er bestemt en oplevelse, og sætter beundringsværdige tanker i gang, når man husker på, at det var herfra disse barske egne, at vikinger for 1000 år siden erobrede land i England og Frankrig og fandt vej til Nordamerika.
Ekspeditions teams om bord
Til at sætte rejsen og oplevelserne i perspektiv er hurtigruten bemandet med ekspeditionsteams, der på hele turen guider og fortæller om de oplevelser, der venter på havet og i land. Til de interesserede gæster øser de ud af deres viden om de lokale forhold. Det kan være geografiske, geologiske, kulturelle eller kulinarisk viden, som de holder foredrag om.
Alle oplæg relaterer sig til noget, er foregår på skibet i land, således at man som gæst kan udvide sin horisont og få mere viden om de særlige forhold i Nordnorge og arktis. Hver dag er mulighed for at deltage i mellem to til seks udflugter.
Med viden i baghånden går man i land, hvor man i ekspeditions teamets sikre hænder får det maksimale ud af besøgene. På den måde er rejsen også en måde at blive klogere på Norden og de unikke forhold, der befinder sig ved polarcirklen og nord der fra. På turen kan du vælge mellem flere end 90 udflugter og deltage i vandreture og aktiviteter, der ledes af skibets ekspeditionsteam.
Alle skibe har egen guide/guideteam ombord, der fortæller om oplevelse og udflugter undervejs. Udflugterne i land er dog med lokale guider
Nogle skibe har i tillæg ekspeditions teams, som undervejs vil holde foredrag indenfor deres specialviden.
Gennem barske egne
De mange indtryk fra naturen samt udflugterne i land betyder, at man ofte træt og mættet af indtryk, når kl. nærmer sig de 22.Det passer godt til Hurtigruten, der modsat andre typer af cruise ikke byder på fest og vild underholdning natten lang.
De fleste passagerer tilbringer det meste af tiden på skibets panoramadæk, hvor kysten på den ene side og havet på den anden kæmper om ens opmærksomhed. Om sommeren kan udsigten nydes fra soldækket, hvor man under den lune sol kan nyde turen. Når skumringen falder kan man se lyset fra huse og bygder i land tone frem - herefter er det tid til tre-rettersmenuen i restauranten.
Dåb på havet
Undervejs på rejsen krydser man 66. grader og 33 minutter, bedre kendt som Polarcirklen - hvor man kan opleve en ægte polardåb - og man befinder sig herefter i arktis.
Men takket være golfstrømmen, der hvert sekund konstant sender millionvis af liter varmt vand op langs den Norske vestkyst, så er temperaturen mild - selv om vinteren - og på trods af, at man kommer så langt mod nord, bliver det sjældent frysende koldt. I Vintersæsonen vil landskab, havne og byer ofte være snedækket og pigge fodtøjet må anbefales.
Ta' i polarheltens fodspor
På turen frem og tilbage er der mulighed for at deltage i de mange forskellige udflugter, mens skibet ligger i havn. Blandt de mest populære og spektakulære oplevelser kan nævnes muligheden for i hundeslæde at tage i polarhelten Adolf Henrik Lindstrøm, der var med Nansen, Amundsen og Sverdrup på deres ekspeditioner til Nordpolen og Sydpolen.
Eller hvad med at besøge den største vikingebygning, der nogensinde er fundet eller køre snescooter i polarnatten eller måske tage en tur i hundeslæde gennem polarlandskabet ved Tromsø eller et besøg ved Nordkap - Europas mest berømte nordlige punkt. Eller en tur ved Lofoten til hest - mulighederne er mange og vidt forskellige.
Turene varer mellem én og fire timer, og foregår mens skibet losser og laster i de i alt 34 havne, som Hurtigruten ligger til i.Enkelte udflugter er længere end havnebesøget, så møder gæsterne igen skibet ved næste havn.
Priserne for en returrejse med Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes og tilbage igen, begynder ved godt 9000 kr., og det er inklusive helpension og indvendig kahyt.
Artiklen er sponseret af Norsk Rejsebureau, der sætter fokus på muligheden for at booke et cruise langs Norges kyst