Der er mange uofficielle regler på flyet, så det kan godt være svært at finde ud af, hvilken opførsel der er acceptabel eller ej, når man suser fra det ene land til det andet gennem de højere luftlag.
Er det fx okay at smide skoene og strømperne? Må man snakke med sin sidemand, eller skal man lade ham/hende være i fred? Og hvad så, hvis man skal på toilettet - må man vække sidemanden, eller skal man forsøge at holde sig?
Det kan du blandt andet få svar på i denne artikel, fordi British Airways og ProdegeMR har foretaget en stor undersøgelse, hvor de har spurgt 1500 flyrejsende fra fem store rejsemarkeder - USA, England, Tyskland, Italien og Frankrig.
Det skriver Business Insider.
Det er kun folk, der både har fløjet indenrigs og internationalt det seneste år, som flyselskabet og analysefirmaet har fået meninger om den korrekte flyetikette fra.
Dansk par glemte hjemrejsen: Vil have erstatning af rejsebureauet
Skal man beholde sko og strømper på?
At man skal beholde sine strømper på, når man flyver, er noget af det, som de adspurgte er allermest enige i. Hele 87 procent synes nemlig på ingen måde, at det er god stil at smide sokkerne på flyet.
Skoene er dog en anden sag. 59 procent af de adspurgte mener nemlig, at det er helt fint at lufte fødderne, så længe sokkerne forbliver på.
Må man snakke med sidemanden?
Alle kender vist dét med at ende ved siden af en lidt for snakkesalig type, som ikke kan tie stille længe nok, så man kan få sig en lille lur på flyveturen. Faktisk mener hele 83 procent, at småsnak er irriterende og ikke hører til på flyet.
'Samtalen' bør højst bestå af et 'hej' og et lille smil og bestemt ikke mere end det.
Hvem har ret til armlænet?
Ifølge 67 procent er det mest anstændigt, hvis man blot tager ét armlæn og lader det andet være frit til sidemanden.
Når det kommer til midterpladsen er der dog en smule uenighed blandt de adspurgte. 47 procent af de britiske adspurgte og 42 procent af de amerikanske mener nemlig, at personen i midten har ret til begge armlæn. Halvdelen af de adspurgte fra henholdsvis Frankrig, Tyskland og Italien mener, at dem, der spørger om lov til at bruge armlænene, har ret til dem.
Flyselskab investerer milliarder: Nye luksus-kabiner på vej
Må man vække sidemanden?
Hvis det er en lang flyvetur, kan det godt være svært at undgå at skulle benytte sig af 'det lille hus' undervejs, men hvad gør man så, hvis personen på gangpladsen snorksover, og man ikke kan komme forbi?
Ifølge 80 procent af de adspurgte i undersøgelsen, så er det helt i orden af vække den sovende sidemand. 40 procent mener dog også, at man kun kan tillade sig at gøre det én gang.
En tredejedel af de adspurgte foretrækker dog, at man i stedet for at vække folk forsøger at kravle hen over den sovende sidemand.
Hvor kraftigt på lyset være på skærmen?
Mange benytter tiden på flyet til at spille lidt spil på iPad'en eller se en film på sin computer, men man skal huske at skrue ned for lyset, for ellers generer det langt de fleste medrejsende.
Hele 92 procent mener nemlig, at lysstyrken skal sænkes på skærmen, lige så snart lyset i kabinen bliver slukket.
Sidemanden snorker. Hvad gør man?
Det er bare ærgerligt, hvis man ender med at sidde ved siden af én, som snorker højlydt. 66 procent mener nemlig, at man blot skal ignorere det.
Eller også kan man lave det trick, som 20 procent af briterne tyer til: Nemlig at skubbe til personen og derefter lade som om, det var et uheld.
Er det uhøfligt at skifte plads?
53 procent mener, at det okay at bede om en ny plads, hvis man ikke er tilfreds med det sæde, man sidder på.