Sælger Trump-hotel for milliarder

Hotellet mistede mere end 70 millioner dollars under Donald Trumps præsidentperiode

Det forventes, at hotellet får et nyt navn i forbindelse med ejerskiftet. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Det forventes, at hotellet får et nyt navn i forbindelse med ejerskiftet. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix

The Trump Organization har angiveligt landet en handel om at sælge Trump International, som er et af selskabets mange hoteller.

Det skriver flere internationale medier, herunder BBC.

Hotellet åbnede dørene i 2016 og ligger nær Det Hvide Hus i Washington D.C., USA.

Det har således tilnærmelsesvis været nabo til tidligere præsident Donald Trump, der sammen med sine tre ældste børn ejer selskabet The Trump Organization, som blandt andet beskæftiger sig med ejendomsudvikling samt hotel- og restaurationsdrift.

Da The Trump Organization erhvervede sig det eksklusive hotel, købte selskabet en 60-årig lejekontrakt på bygningen.

Derfor lå det måske ikke umiddelbart i planerne, at det allerede få år efter skulle lede efter nye ejere.

I sidste måned fandt en amerikansk kongresundersøgelse dog, at hotellet mistede mere end 70 millioner dollars under Donald Trumps præsidentperiode.

Og det kan muligvis være derfor, at man har vurderet, at hotellet skulle skifte hænder.

Trump International holder til i en 120 år gammel bygning. Bygningen blev oprindeligt brugt som posthus. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Trump International holder til i en 120 år gammel bygning. Bygningen blev oprindeligt brugt som posthus. Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
 

De nye ejere er tilsyneladende hotel-imperiet Hilton, som ifølge BBC vil omdøbe hotellet til at hedde Waldorf Astoria - et navn, som Hilton-gruppen har døbt flere af hotelkædens absolut mest eksklusive hoteller, der ligger placeret rundt om i hele verden.

Salgsprisen for Trump International er angiveligt endt på 375 millioner dollar - hvilket svarer til cirka 2,4 milliarder danske kroner.

Ifølge The Wall Street Journal forventes handlen at være endegyldigt afsluttet i første kvartal af 2022.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri