Safaripark-gæst går i panik: Maser girafs hoved med bilvindue

En giraf fik forleden hovedet i klemme, fordi en safaripark-gæst kom for tæt på

Her kan man se, da bilvinduet går i stykker. Foto: Privat
Her kan man se, da bilvinduet går i stykker. Foto: Privat

Selvom West Midlands Safari Park på forhånd advarer deres gæster mod at køre bilvinduerne helt ned under kørslen blandt parkens dyr, så valgte et par tirsdag at ignorere advarslen, da de nåede frem til området med giraffer.

Og dét så en af girafferne som alle tiders mulighed for at få lidt ekstra snacks indenbords, hvilket skabte stor panik hos den kvindelige bilist, som derfor valgte at lukke bilvinduet i hovedet på det langhalsede dyr.

Det skriver The Sun.

Sammenstødet mellem giraffen og bilvinduet, som blev splintret i tusind stykker, blev filmet af vidner, og hændelsen bliver derfor nu undersøgt nærmere af safariparken, hvor reglementet lyder, at gæster visse steder i parken må fodre dyrene, men at de skal stikke armen helt ud af bilen, når de fodrer, og at de helst ikke skal åbne vinduerne helt.

Du kan se videoen herunder (Artiklen fortsætter under videoen):

- Åh nej, er du ok? Skal jeg ringe efter nogen?, kan man høre chokerede vidner i videoen spørge den kvindelige bilist.

- Vi bliver nok nødt til at ringe. Jeg tror, giraffen har fået glas på sig, siger manden, der filmer, da den kvindelige passager har fortalt dem, at hun er ok.

Det britiske medie har snakket med West Midlands Safari Park, der bekræfter hændelsen, men som ikke kan udtale sig yderligere, da de stadig er i gang med at undersøge sagen. Talsmanden påpeger dog, at de har tjekket giraffen, og at den ikke er blevet skadet af det knuste glas.

Se også: Dansk forlystelsespark igen kåret som Nordens bedste

Dansk safaripark: Det vil ikke ske hos os
Ekstra Bladet har kontaktet Knuthenborg Safaripark for at høre, hvad man skal gøre, hvis man er gæst hos dem, og en giraf stikker hovedet ind ad vinduet i bilen.

Ifølge kommunikationschef, Miriam Hindsgaul, er hændelsen dog ikke noget, de kan forestille sig, ville ske hos dem.

- Vi prøver at forhindre, at girafferne kommer for tæt på og stopper det derfor inden. Det foregår helt stille og roligt. Girafferne er nemlig vant til dyrepassernes safaribil, så girafferne flytter sig, hvis den kommer tøffende, fortæller hun og fortsætter:

- Vi er ikke bekendt med, hvorvidt det er tilladt at fodre girafferne i den pågældende safaripark, men ud fra dens adfærd kunne det godt tyde på det. Fodring er ikke tilladt hos os, og derfor vil den samme situation næppe opstå.

Næsehornene i Knuthenborg Safaripark vil fremover kæmpe mod dinosaurer om at få gæsternes opmærksomhed. Foto: Knuthenborg Safaripark Ferie - 7. nov. 2017 - kl. 08:59 Dansk turist-attraktion i gigantisk udvidelse: Største investering nogensinde

108 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere