Safaripark på fællesbarsel: Kæmpe babyboom i dansk zoo

Flere end 100 nye vilddyr er i den seneste tid kommet til verden i Knuthenborg Safaripark

Se de mange nye unger her. Video: Knuthenborg
Følg Ferie

64 gedekid, 11 bisonkalve samt familieforøgelse hos blandt andet lamaerne, kænguruerne, bavianerne, zebraerne, ponyerne, æslerne, gnuerne og yakokserne.

Det er hvad, dyrepasserne i Knuthenborg Safaripark har måtte bakse med i den seneste tid, da der har fundet et regulært babyboom sted i parken.

Helt præcist er omkring 110 nye små vilddyr kommet til verden og har fået dyrelivet i parken på Lolland til at summe af liv.

- Det er fantastisk dejligt, at der kommer så mange på én gang… for alle andre end mig, der skal holde styr på registreringen af dem alle sammen, siger safariparkens zoolog, Rasmus Nielsen, med et grin.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her ses nogle af de hele 64 gedekid, der er kommet til verden i den seneste tid. Foto: Knuthenborg Safaripark
Her ses nogle af de hele 64 gedekid, der er kommet til verden i den seneste tid. Foto: Knuthenborg Safaripark

Der er også kommet nye bavianer i Knuthenborg Safaripark. Foto: PR
Der er også kommet nye bavianer i Knuthenborg Safaripark. Foto: PR
 

Safaripark-gæst går i panik: Maser girafs hoved med bilvindue

Planlagt fællesbarsel
Det er dog ikke helt overraskende, at de mange dyr har tilpasset familieforøgelsen så godt, at de nu kan holde en velkoordineret fællesbarsel. Naturen er nemlig indrettet således, at de fleste vilde dyr får unger på samme tid.

Det fortæller Rasmus Nielsen i en pressemeddelelse:

- Foråret er en slags kollektiv fredsperiode i dyreriget. Når dyrene er optaget af deres unger, indstiller de jagten på hinanden. På den måde er der større chance for overlevelse for alle, når vilde dyr får deres unger samtidig, siger zoologen og fortsætter:

- Dertil kommer selvfølgelig de klimatiske fordele ved at yngle lige nu i denne del af verden. Der er masser af højt græs og bevoksning, som ungerne kan gemme sig i, og vejret er mildt. Det er simpelthen de mest optimale forhold for en sårbar lille unge at finde fodfæste i, indtil de er store nok til at klare sig selv.

Selvom mange af de eksotiske dyrs brunstcyklus tilpasser sig det danske klima, så er der også enkelte andre, hvis cyklus er mere tilfældig, fordi de er mindre afhængige af grønne skjulesteder og en bestemt føde.

Det er for eksempel derfor, man også for tiden kan se et halvstort zebraføl, som stammer fra november måned.

Her ses det zebraføl, som kom til verden i november. Foto: Knuthenborg Safaripark
Her ses det zebraføl, som kom til verden i november. Foto: Knuthenborg Safaripark

Du kan se en video af mange af de nye dyr i playeren øverst oppe.

Bambi på glatis: Video af tiger i dansk zoo går viralt

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?