Sagsøger hotel for racisme: Vil have to millioner i erstatning

En kvinde sagsøger hotelkæden Marriott for racistisk diskriminering, da hotellet fik hende til at skrive under på, at hun ikke ville holde fester under sit ophold

En kvinde har sagsøgt hotelkæden Marriott for over 2 millioner kroner. Hun hævder, at hun på et af deres hoteller er blevet udsat for diskrimination på grund af sin hudfarve. Foto: AP Photo/Andrew Harnik
En kvinde har sagsøgt hotelkæden Marriott for over 2 millioner kroner. Hun hævder, at hun på et af deres hoteller er blevet udsat for diskrimination på grund af sin hudfarve. Foto: AP Photo/Andrew Harnik

En kvinde fra Californien har sagsøgt hotelkæden Marriott for 300.000 dollars (2.035.043 kroner). Hun hævder, at hun blev peget ud af receptionisten på hotellet Marriott Portland Downtown på grund af sin hudfarve og bedt om at skrive under på, at hun ikke ville afholde fester på sit værelse under opholdet.

Den 51-årige kvinde, Felicia Gonzales, som er afroamerikansk, fortæller, at receptionisten på hotellet sagde, at alle gæster skulle skrive under på kontrakten, før de kunne checke ind. Men senere fandt Felicia Gonzales ud af, at det var løgn. Det skriver mediet The Oregonian.

Se også: Mand raser over uhøflig kvinde på fly: 'Hvide og deres privilegier...'

Hun så nemlig flere andre gæster, som var hvide, blive checket ind uden at skulle underskrive en kontrakt. Derfor sagsøger hun nu Marriott for diskrimination.

I kontrakten står der, at den er lavet for at informere gæsterne om støjgrænser og ikke er lavet for at 'insinuere mistillid til den gennemsnitlige gæst'. Der står også, at 'gæsterne er ansvarlige, hvis ting forsvinder fra deres værelser samt skader på hotellets ejendom forårsaget af inviterede eller uinviterede personer.'

Felicia Gonzales, som er en fast gæst hos Marriott-kæden, siger i søgsmålet, at hun 'aldrig har haft problemer med støj på nogle andre Marriott hoteller, som hun har boet på'. Der står også, at hun skrev under på kontrakten, så hun kunne komme ind i på sit værelse, som hun havde booket for fem nætter. Hun fandt det dog mærkeligt at blive bedt om at skrive under på en kontrakt, hvilket hun aldrig var blevet bedt om tidligere. Derfor gik hun ned til receptionen for at holde øje med om andre også skulle skrive under.

Se også: Hotel-gigant hacket: Op mod 500 millioner ramt

- Fru Gonzales observerede her flere kaukasiske gæster, som blev checket ind. Ingen af dem skulle underskrive en 'NO PARTY-politik', står der i søgsmålet.

Hun sagsøger hotellet og søger erstatning på 300.000 dollars for ydmygelse, frustration og 'følelsen af racemæssig stigmatisering'.

En talsperson fra Mariott siger til The Oregonian, at virksomheden ikke kommenterer på igangværende søgsmål.

51 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere