SAS skærer i flyafgange til det uroplagede Hongkong

Efterspørgslen på flyrejser til Hongkong falder, derfor reducerer SAS nu i afgangene til byen

Brand, voldelige sammenstød, skudepisoder og tåregas i gaderne har fået efterspørgslen på flybilletter til Hongkong til at falde. Billedet er af en demonstrant i Hongkong den 18. november. Foto: Athit Perawongmetha
Brand, voldelige sammenstød, skudepisoder og tåregas i gaderne har fået efterspørgslen på flybilletter til Hongkong til at falde. Billedet er af en demonstrant i Hongkong den 18. november. Foto: Athit Perawongmetha

Demonstrationerne fortsætter i Hongkongs gader, hvor der dagligt udkæmpes kampe mellem politiet og de mange utilfredse borgere. Det hele bliver transmitteret live, og billederne af de voldelige begivenheder har nok fået en del til at ændre rejseplaner.

SAS tager nu konsekvensen af en faldende efterspørgsel på flyvninger til Hongkong og reducerer antallet af flyvninger til Hongkong International Airport med 20 procent. Det skriver Check-In.

- Vi oplever en faldende efterspørgsel på flyvninger til Hongkong, primært blandt fritidsrejsende, og derfor vil SAS fra den 22. november flyve fire ugentlige afgange fra København til Hongkong i stedet for de normale fem afgange om ugen.

Se også: Pilot anholdt: Lod barn overtage styringen

Det er afgangen om fredagen og returflyvningen, som er annulleret midlertidigt, mens SAS fortsætter flyvningerne til Hongkong onsdage, torsdage, lørdage og søndage.

- Vi følger udviklingen i Hongkong tæt, men vi har ingen yderligere planer om at ændre frekvenser eller trafikprogrammet til destinationen, siger fungerende pressechef Troels Karlskov fra SAS i Danmark til Check-In.

Over jul og nytår flyver SAS igen de sædvanlige fem afgange.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere