Scor den længste ferie med færrest brugte feriedage

Kalenderåret 2016 er ikke venligt stemt overfor arbejdstager – sådan får du mest ud af dine feriedage

Udnyt de få gratis fridage, som 2016 byder på, og få mest ud af dine feriedage. (Foto: Flickr/Giuseppe Milo)
Udnyt de få gratis fridage, som 2016 byder på, og få mest ud af dine feriedage. (Foto: Flickr/Giuseppe Milo)

På nuværende tidspunkt er det nok de færreste, som ikke har opdaget, at 2016 bliver arbejdsgivers – og ikke arbejdstagers – fest.

De gratis fridage, helligdagene, ligger nemlig mildt sagt af h...... til. Og det betyder, at du, hvis du har ferie efter ferieloven, kun har syv gratis fridage i året, vi netop har skudt i gang.

Derfor er det også endnu mere presserende i år, at du får noget ud af de dage, du rent faktisk har til rådighed, og at du udnytter dem allerbedst.

En oplagt måde at gøre det på er ved at afholde dem i sammenhæng med de få gratis feriedage, som kalenderåret 2016 rent faktisk byder på.

Se også: Piloter afslører de særeste samtaler fra cockpittet  

Omkring påske kan du f.eks. få en ti dage lang ferie ved kun at bruge tre af dine feriedage, eller du kan gå all-in og bruge syv feriedage, men til gengæld inkassere en 16 dage lang ferie.

En oplagt destination i påsken er New York. I Harlem kan du påskesøndag blive blæst væk til påskegudstjeneste – det er amerikansk kultur, når det er bedst.

Du skal dog møde tidligt op eller booke på forhånd – gudstjenesten i påsken er populær blandt lokale, såvel som turister.

Se også: Budgetrejse: Her får du det bedste hotel til færrest penge  

Forlæng weekenderne
I maj, hvor Kristi Himmelfart og 2. pinsedag som vanligt melder deres ankomst på henholdsvis en torsdag og en mandag, kan du vælge at bruge én enkelt feriedag – på fredagen efter fejringen af Jesus' opstigelse til himlen - og få en fire dage lang weekend ud af det. Her er et smut til London, Berlin eller en anden Europæisk storby oplagt.

Du kan også tage fire dage fri efter pinse og holde en ni dage lang ferie. Her er Italien en lunt bud på en destination.

Trænger du til en god, lang ferie i maj, kan du selvfølgelig også tage fri i perioden mellem de to helligdage og med seks feriedage trukket fra kontoen inkassere en 12 dage lang ferie, som går fra og med torsdag d. 5. maj til og med mandag d. 16. maj.

Se også: Rejseopslag på Facebook skaber misundelse og det der er værre  

Alternativt kan du også gemme feriedage og bruge dem omkring jul og nytår. For selv om denne periode i 2016 ikke byder på mange gratis glæder, er der dog en enkelt gratis fridag alligevel. Nemlig 2. juledag, som falder mandag d. 26. december. Rejser du fredag d. 23. december efter arbejde og returnerer søndag d. 1. januar, får du ni hele fridage, men du bruger 'kun' fire feriedage på det.

Her er Thailand, Cuba eller en anden caribisk ø oplagte destinationer, hvis du vil have varmen tilbage i dine sikkert efterhånden godt vinterkolde knogler. 

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere