Se billedet: Nyt Hard Rock-hotel skal bygges som en kæmpe guitar

Hotellet åbner senere i år og koster over 10 milliarder kroner

Til oktober åbner dette 150 meter høje guitar-formede hotel i det sydlige Florida. Foto: Seminole Hard Rock Hotel & Casino Hollywood
Til oktober åbner dette 150 meter høje guitar-formede hotel i det sydlige Florida. Foto: Seminole Hard Rock Hotel & Casino Hollywood

Til efteråret åbner verdens første guitar-formede hotel i det sydlige Florida.

Hotellet er en udvidelse af det eksisterende Hard Rock Hotel & Casino syd for Fort Lauderdale, og der er investeret ikke mindre end, hvad der svarer til 10 milliarder kroner, i den gigantiske udbygning.

Det fortæller CNN.

Udbygningen af det eksisterende Hard Rock Hotel vil inkludere det 150 meter høje guitar-formede hotel med plads til 638 værelser og suiter. I en anden ny afdeling etableres yderligere 168 værelser.

Se også: Sol og storby: Her vil danskerne på sommerferie

Foruden guitaren vil der også blive etableret et swimmingpool-område, en kunstig sø, koncertsal og meget mere, oplyser CNN.

Underjordiske villaer
I det hele taget er projektet præget af store og overdådige planer. Hvis ikke man har lyst til at bo på et af de mange hotelværelser eller suiter, er der i stedet mulighed for at bo i en af i alt flere luksusvillaer, som også bliver bygget ved komplekset.

Villaerne ligger delvist under vand i den kunstige sø, og hvis man bor i en af villaerne, har man sin egen butler og eksklusiv pool-adgang til privat område.

Se også: Forbud og bødestraf: Populær ferieby vil straffe siddende turister

For at Hard Rock brandet ikke mister sine rødder i musikken, vil der også blive etableret en koncertsal, hvor der skal holdes events og koncerter. Det forventes, at der skal spilles 100 koncerter om året i Hard Rock Live, som navnet på koncertsalen bliver. Maroon 5 får æren af at spille, når udbygningen åbner til oktober.

Alene denne del har kostet mere end 125 millioner dollars, som svarer til cirka 840 millioner kroner.

Elvis i lobbyen
Når komplekset er bygget færdigt med de ekstra cirka 800 værelser, vil der i komplekset i alt være 1.200 værelser, og det vil gøre det til det næststørste hotelkompleks i det sydlige Florida.

På det tilhørende kasino kan man sætte sig og brænde penge af på et af i alt 228 spilleborde.

I hotellets lobby vil der stå et gulddekoreret flygel, der har tilhørt selveste Elvis Presley.

Hotelkomplekset er ejet af Seminole-indianerstammen, som har franchiserettigheder fra Hard Rock-brandet. Hele udbygningen og det nye guitarhotel åbner officielt 24. oktober i år.

Se også: Ny miniby åbner i træerne

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere