Se billedet: Thomas Cook i fræk kæmpebrøler

Flyselskabet Thomas Cook er åbenbart ekstremt glade for de mandlige kønsorganer

Flyselskabet Thomas Cook tager brøleren med godt humør. Foto: Thomas Cook
Flyselskabet Thomas Cook tager brøleren med godt humør. Foto: Thomas Cook

Thomas Cooks nye flydesign 'I Love Cook's Club' lyder umiddelbart mere eller mindre harmløst, men det viser sig, at charterflyselskabets motto indeholder et mere lummert budskab end først antaget.

Det skriver The Sun, der er faldet over et billede af et af flyselskabets fly, som en vaks rejsende har delt på Facebook.

På billedet er døren til flyet åben, så der i stedet for den oprindelige tekst står den noget mere sjofle sætning 'I Love Cocks', hvilket sobert oversat betyder, at de er yderst begejstrede for de mandlige kønsorganer.

Se billedet herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Se også: KÆMPE frimærke-bommert koster det amerikanske postvæsen millioner

Pinlig stavefejl gik viralt
På Facebook-billedet står der desuden skrevet: 'Flyt jer, Cathay Paciic... endnu et paintjob er gået galt', hvilket er en hentydning til flyselskabet Cathay Pacific, som i september måned blev godt og grundigt til grin, fordi der på deres Boeing B777-300 havde sneget sig en lille fejl ind i flyselskabets navn på siden af flyet, efter flyet havde været en tur under penslen i Hong Kongs lufthavn.

Bogstavet 'F' manglede simpelthen i navnet, som du kan se på billedet herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Thomas Cook bekræfter i øvrigt billedets autenticitet over for The Sun og siger følgende om det frække budskab:

- Vi behøver vist ikke at fortælle, at det er en fejl, men samtidig er det også en god måde at sætte fokus på, hvor nødudgangen er, siger talspersonen, der altså tager fejlen med godt humør.

Se også: Ups! Pinlig stavefejl på fly går viralt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen