Se den her: Hysterisk sjov turistvideo om Australien er gået viralt

Flere end 1,5 millioner mennesker har allerede set den falske - men yderst humoristiske - turistvideo på Facebook

En new zealandsk komiker gør godt og grundigt grin med Australiens mange livsfarlige dyr i viral video. Foto: Aaron Vickers/AP
En new zealandsk komiker gør godt og grundigt grin med Australiens mange livsfarlige dyr i viral video. Foto: Aaron Vickers/AP

'Turister bliver advaret om at blive mindst ti meter væk fra vandet, hvilket giver total mening, da ingen krokodiller gider at gå hele 11 meter for et måltid'.

Den anekdote er blot én af mange, som den newzealandske komiker Chris Drabble hiver op af ærmet i en hysterisk morsom 'turistvideo' om Australien, der er gået viralt på Facebook og er blevet set over 1,5 millioner gange siden torsdag.

Det skriver det australske medie News.com.au.

Australien og New Zealands forhold til hinanden kan vel bedst beskrives som danskernes had/kærlighedsforhold til Sverige, og derfor har videoen skabt stor opmærksomhed 'Down Under'.

I videoen starter komikeren ud med at sige, at 'der ikke er noget smukkere sted at gå til grunde end i Queensland', som er Australiens næststørste delstat og en yderst yndet feriedestination for turister verden over.

- Velkommen til den nordlige del af Queensland i Australien. Har du lyst til en svømmetur i det tropiske paradis? Det kan du ikke her, for her er krokodiller. Men bare rolig, de har sat et skilt op, siger komikeren og fortsætter med at gøre grine med australiernes tilsyneladende afslappende tilgang til de livsfarlige dyr på stranden:

- Man skulle tro, at der ville være skilte over alt ved sådan en populær turistdestination, men nej nej... Ét er nok!, joker han.

Se også: Kænguruer flænser turister: Fodres med McDonald's-mad

Kælenavne til dødsensfarlige dyr
I videoen gør den newzealænderen også grin med de kælenavne, som australierne bruger til at beskrive livsfarlige dyr såsom 'stingers' (portugisiske orlogsmænd), 'nibblers' (krokodiller) og 'salties' (saltvandskrokodiller).

- Til bonusinfo så har de også 'stingers' her, hvilket ikke lyder så slemt, vel? Men rent faktisk er 'stingers' blot australsk slang for et af verdens giftigste marinedyr. Men ja... 'Stingers' er da også et godt navn, lyder det fra Chris Drabble i videoen.

- Og husk nu på, at hvis du padler rundt i det dybe vand, og en af de lokale råber, at der er 'salties' i nærheden, så er det ikke fordi, at der er delfiner eller et andet uskadeligt bløddyr tæt på, men det betyder rent faktisk, at der er et gigantisk, kødædende krybdyr på vej mod dig, fortsætter han.

Til slut nævner den newzealandske komiker også det store udvalg af livsfarlige slanger og edderkopper i Queensland, før han gør turister opmærksom på noget af det bedste ved Australien:

- Den bedste del er, at du ikke skal betale for en returbillet, for chancen for, at du kan rejse hjem igen, er minimal.

Du kan se hele den morsomme 'turistvideo' herunder:

Se også: Tre krokodiller river armen af fuld turist

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen