Se flypassagers ulækre billeder: - Der var lort overalt!

Matthew Meehan blev tværet ind i afføring, da han tidligere på måneden satte sig til rette i sit flysæde på vej mod Miami i USA

En rejsende på et Delta Air Line-fly blev den 1. november tvunget til at sidde i et flysæde fyldt med afføring. Foto: Privat
En rejsende på et Delta Air Line-fly blev den 1. november tvunget til at sidde i et flysæde fyldt med afføring. Foto: Privat

- Jeg har lort over det hele fra personen, som sad i mit flysæde før mig. Det er på mine ben, bukser og sko. Jeg er IKKE glad, Delta! Ulækkert!

Sådan indledte flypassager Matthew Meehan den 1. november et Facebook-opslag til flyselskabet Delta Air Lines, som han samme dag fløj med på indenrigsflyvning fra Atlanta til Miami i USA.

Det skriver Fox News.

Ifølge Matthew Meehans opslag hev han fat i en fra kabinepersonalet, da han så, at han var blevet tværet ind i afføring, men hun sagde blot: 'Det er ikke mit problem, så hvad vil du have, jeg skal gøre'.

- Jeg var rystet. Jeg nægtede at sætte mig tilbage i sædet, og gudskelov stod flere andre passagerer frem og nægtede at sidde der, så hun (kabinemedlemmet, red.) havde ikke noget andet valg end at få nogen til at rengøre sædet, skriver den amerikanske mand på Facebook.

Se også: Kvinde forsøgte at smugle sin kat med i håndbagagen

Kvalme og opkastfornemmelse
Matthew Meehan påpeger desuden, at sædet - ifølge ham - ikke blev rengjort med andet end lommetørklæder, og at han fik at vide, at han kunne sætte sig ned i sit sæde eller forlade flyet.

- Er det overhovedet lovligt? Det er sundhedsskadeligt. Jeg er rystet, skriver amerikaneren i sit opslag.

Tv-stationen WXYZ fik kort efter Facebook-opslaget Matthew Meehan i tale i et interview, hvor han fortalte, at han fik decideret kvalme og opkastfornemmelse, da han fandt ud af, at han havde sat sig i afføring.

- Det var ægte afføring, og det var over det hele på mig. Jeg satte mig direkte i det. Det var på sædet, på gulvet og på sædet foran mig. Der var bogstaveligt talt lort over alt, siger han i interviewet og fortsætter:

- Jeg gik på toilettet for at fjerne afføringen fra min ryg, ben og sko. Jeg havde desværre hyttesko på, så afføringen var røget helt op på mine bare ankler.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Se også: Kvinde (og hendes egern) smidt af fly: 'Jeg skal nok få min hævn!'

Flyselskabet: Det var hundelort
Delta Air Lines har sidenhen bekræftet hændelsen over for flere amerikanske medier.

De fortæller, at afføringen rent faktisk var hundelort, som stammede fra en hændelse med et såkaldt 'støttedyr' på flyveturen forinden, og de beklager samtidig episoden og har tilbudt Matthew Meehan en refundering af rejsen samt en kompensation for hans ødelagte tøj.

- Fly 1949 fra Atlanta til Miami blev den 1. november boardet, før rengøringen var færdig efter en hændelse med et støttedyr på rejsen før. Delta vil gerne undskylde over for de berørte kunder og har rakt ud efter dem for at rette op på tingene ved at tilbyde en refundering samt yderligere kompensation, skriver flyselskabet i en skriftlig udtalelse, som fortsætter:

- Vores kunders og ansattes sikkerhed og helbred er vores førsteprioritet, og vi vil nu igangsætte en undersøgelse for at følge op på sagen og sikre, at det ikke sker igen. Da flyet landede i Miami, blev det taget ud af drift, så det kunne blive rengjort og desinficeret.

- Vi er desuden i direkte kontakt med den pågældende passager og har tilbudt at erstatte hans sko og jakkesæt samt refundere hans flybillet og give ham yderligere kompensation for ulejligheden.

Se også: Flypassager fløj med 20 slanger i håndbagagen

Bliver kontaktet af advokater
Siden Matthew Meehans historie har ramt overskrifterne, er han efter sigende blevet kontaktet af 'adskillige advokater', som gerne vil hjælpe ham med at sagsøge flyselskabet.

Indtil videre har Matthew ikke taget imod tilbuddene, men fortæller til WXYZ, at han blot vil have, at flyselskabet 'fortæller sandheden'.

- Jeg vil bare have ærlige svar fra Delta. Jeg har fået tre forskellige historier omkring, hvor afføringen stammer fra, siger han til det amerikanske medie og fortsætter:

- Afføring er afføring. Det er fyldt med sygdomme. Selv efter jeg vaskede mig selv, blev jeg tvunget til at sætte mig tilbage i sædet. Afføringen var i kontakt med min krop og hænder. Jeg vil bare gerne have svar og håber, at Delta kigger hændelsen i sømmene, for de havde så mangle muligheder for at rette op på situationen på flyet.

Her ses den døde hund, Alejandro. Foto: AP Ferie - 5. jun. 2018 - kl. 08:18 Flyselskab i modvind: Hund fundet død i lastrum

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen