Se rejsebranchens fem mærkeligste jobs

Hunde-surfing-instruktør eller solbrille-doktor? Hvis hverdagen synes lidt for triviel, skulle du måske overveje et af disse fem atypiske jobs i rejsebranchen

Det er hårdt arbejde, hver dag at kravle op og ned af palmerne og høste koskosnødder til feriegæster. (Foto: Flickr/jynxzero)
Det er hårdt arbejde, hver dag at kravle op og ned af palmerne og høste koskosnødder til feriegæster. (Foto: Flickr/jynxzero)

Rejsebranchen byder på mange andre typer jobs end de mest mærkelige jobs i rejsebranchen, som alle byder på meget interessante arbejdsopgaver. Måske de kan give inspiration til drømmejobbet?

Butler til de sociale medier
På The Madison Hotel i Washington DC tilbyder de hjælp til noget af det, der virkelig kan stresse ellers afslappede ferierejsende – at opdatere rejsebilleder og statusopdateringer på Instagram, Facebook, Pinterets, Twitter og andre sociale medier.

Det er hotellets 'Social media butler', der er ansat med det formål at hjælpe gæsterne med opdateringerne på de sociale medier. Butleren følger gæsterne, mens de er ude for at opleve verden, og kan tage billeder og skrive opdateringer for gæsterne, så de selv slipper for at bekymre sig om at finde de rigtige hashtags. 

Solbrille-doktor
På the Four Seasons Resort i Lanai, Hawaii, er der hjælpe af hente til den stakkel, der skulle have fået ødelagt sine solbriller på sin ferie. Hotellet har nemlig Dr. Shades ansat, som eftersigende kan reparere alle typer solbriller – fra Ray-Ban til Chanel.

Dr. Shades bærer en hvid bæltetaske på sig, hvor alverdens reservedele og værktøj er pakket og klar til nødsituationer. Hans dagligdag går med at vandre rundt på hotelområdet og tilbyde pudsning og reparation af ødelagte solbriller. Solbrille-hjælpen er altså ikke langt væk, hvis uheldet skulle være ude for hotellets gæster. Som ekstra bonus, sørger Dr. Shades også for, at gæsterne er sol-sikrede. Hans lille værktøjsbælte rummer også solcreme, så gæsterne kan smøre kroppen ind – og være i sikkerhed for solskoldning.



Kokosnød-ingeniør
Man skal nok være mere adræt end som så, for at kunne besidde jobbet som kokosnød-ingeniør. Arbejdet består nemlig af at kravle op i palmerne på Ritz-Carlton på St. Thomas for at høste de modne kokosnødder og sikre, at ingen nødder sidder løst.

Løsthængende kokosnødder udgør nemlig en fare for hotellets gæster. Da det kan være fatalt, at blive ramt af en faldende kokosnød.

De modne kokosnødder serveres helt friskplukkede for hotelgæsterne – med eller uden rom.

Instruktør for hunde-surfing
Teevan McManus lever af at lære hunde – ja, hunde – at surfe i bølgerne i San Diego. Hotelgæsterne på Loews Coronado Resort and Spa kan således sende deres hunde på surf-skole, mens de selv nyder solen på stranden.

Teevan McManu tager gerne fem-seks hunde med ud på brætterne ad gangen. Eneste krav til deltagerne: De må ikke have vandskræk.

Det er lidt af et job, at skulle lære de firbenede venner at surfe. (Foto: Flickr/Andrij Bulba)
Det er lidt af et job, at skulle lære de firbenede venner at surfe. (Foto: Flickr/Andrij Bulba)


I San Diego afholdes hvert år en hunde-surfing-konkurrence, hvor hunde konkurrerer på bølgerne, så ferien kan lige så godt bruges på træning.

Verdens bedste job
Herhjemme kan vi også være med, i rejsebranchens jobbeskrivelser. Star Tour ansatte i foråret Martin Nordkvist i, hvad de kaldte 'verdens bedste job'. Hans job består i, at rejse rundt i hele Europa og smage om bl.a. vin, mad og kaffe smager som det skal, på Star Tours rejsemål.

Et job, hvor både udgifter og rejser er betalt af Star Tour– samtidig med, at de også giver ham en god sjat løn.

Se flere underlige job i rejsebranchen her.

Her i Danmark gav Tivoli i sommer deres bud på et anderledes sommerferiejob: Se græsset gro. (Video: Line Jensen)

2 kommentarer
Vis kommentarer