Se tricket: Par sparede 167.000 kroner på drømmerejsen

Er det muligt at booke en knap 167.000 kroner dyr ferie for mindre end en tiendedel af prisen? Det var det for dette par

Gilbert Ott og hans kone, Laura Burns, sparede mere end 167.000 kroner på deres rejse til Asien – det kan du åbenbart også selv, mener parret. (Foto: Instagram/God Save the Points)
Gilbert Ott og hans kone, Laura Burns, sparede mere end 167.000 kroner på deres rejse til Asien – det kan du åbenbart også selv, mener parret. (Foto: Instagram/God Save the Points)

Den dyre drømmeferie behøver slet ikke forblive en drøm på grund af lavvande i økonomien. Du kan nemlig sagtens spare dig til størstedelen af ferien. Det påstår ekspert i air-miles og budgetrejseblogger Gilbert Ott i hvert fald på sin blog, God Save the Points.

Gilbert Ott og hans kone, Laura Burns, har lige booket en dyr luksusferie til knap 167.000 kroner for omkring 12.000 kroner.

Turen går i denne omgang til Asien og inkluderer ni overnatninger i Tokyo, Hanoi og Hong Kong. Og de skal ikke bo på hostel eller dele toilet med resten af etagen på hotellet.

De skal i stedet bo på luksusværelser på blandt andet Ritz Carlton-hoteller.

Se også: Bliv hotelejer i tropisk paradis for sølle 317 kroner  

Point, point og atter point
Det lyder måske for godt til at være sandt - for hvordan har de båret sig ad med det? Med grundig forberedelse og planlægning og en hulens masse bonuspoint, lyder svaret fra Gilbert Ott.

Parret har sparet mere end 145.000 kroner alene på flybilletterne ved hjælp af bonuspoint.

Gilbert Ott fortæller på bloggen, at der er mange point at hente, ved blandt andet at få flyselskabernes Visakortløsninger. De tilbyder nemlig ofte mange point ved tilmelding.

Parret tjente flere point ind til deres Visakort ved at sende anbefalinger til Visakortet til deres rejseinteresserede venner, samtidig med at de høstede point for hver gang, deres venner tilmeldte sig.

Parret ragede også til sig på kreditkortene gennem hverdagsshopping. For hver dollar de brugte, tjente de mindst ét point.

Både daglige indkøb, mobilregningen og andre regninger blev betalt med kreditkortet, og ægteparret nåede at tjene 25.000 ekstra point sammen pr. person.

Også hotellerne har klubkort, der kan ende med at give godt på bundlinjen. Parret meldte sig til alle tænkelige kort og købte sig billigt til resten af pointene og endte med at spare mere end 10.000 kroner på hotelophold.

Du kan også se her, hvor du kan bo på luksushotel for under 1000 kroner.

40 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere