Se videoen: Denne bygning bliver verdens højeste

Verden får snart et ny 'højeste bygning' – en video viser Emaar Properties' kommende bygning, der bliver højere end Burj Khalifa

Se indslag om kæmpe-bygningen her. (Video: Emaar Properties)

Én bygning var bare ikke nok. Nu får Dubai endnu en tårnhøj bygning, afslører Emaar Properties i en ny video.

Bygningen skal stå ved Dubai Creek Habour omringet af både by og natur.

Og bygningen, der kommer til at koste mere end 6,5 mia. kr. at bygge, skulle endda blive højere end den nuværende højeste bygning i verden, Burj Khalifa.

Se også: Her kan du betale med fingeraftryk på ferien

Burj Khalifa måler 828 meter og blev bygget af samme selskab, skriver news.com.au.

Præcis hvor høj den nye bygning bliver, vil formand for Emaar Properties, Mohamed Alabbar, ikke afsløre.

Men selskabet har dog afsløret, at bygningen skal indeholde boliger, et indkøbscenter og et observationsdæk med indbygget have.

Et af bygningens etager vil bestå af et observationsdæk med indbygget have. (Foto: Emaar Properties)
Et af bygningens etager vil bestå af et observationsdæk med indbygget have. (Foto: Emaar Properties)
 

En hyldest til verden

Bygningens design skal være en hyldest til verden, afslører Mohamed Alabbar i videoen.

– Vi leder efter et tårn og et monument, der har værdi for hele verden. Et monument og et tårn, der hylder verden. Disse bygninger, disse tårne, disse monumenter beriger samfundet, men bliver også hyldet af verden, siger han i videoen.

Se også: Turist-boom: Cuba løber tør for øl

Designet skal også hylde byen Dubai og dens diversitet, forklarer Mohamed Allabar.

– Vi fokuserede på, at byen Dubai har så meget diversitet og festlighed. Vi ville udtrykke det hele, men med elegance, teknologi, ingeniørvidenskab og skønhed både dag og nat, fortsætter han i videoen.

Det udtryk vil de opnå, ifølge videoen, ved at bruge avanceret teknologi, matematik, fysik og ingeniørvidenskab.

Bygningen forventes færdig til verdensudstillingen Dubai Expo i 2020.

Se også: Toilet eller wi-fi? Sådan udvælger vi hotel til ferien

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere