Se videoen: Julemand brækker benet under faldskærmsudspring

Julemanden styrtede direkte ind i et træ og en telefonmast, før han landede midt på en volleyball-bane på stranden

Se julemanden styrte ned fra himlen og brække benet. Video: AP

Man siger, at karma rammer os, når vi mindst venter det, og gad vide om Gerard Krokus ikke blev noget forbavset over tidspunktet, hvorpå det kosmiske princip ramte lige præcis ham.

Den amerikanske mand var nemlig i fuld gang med at levere julegaver til børnene under et velgørenhedsarrangement på Gulfport Beach i Florida i lørdags, da hans gode gerning blev belønnet med et brækket ben.

Det skriver USA Today.

Der lå sårede passagerer overalt i flyets gange. Ferie - 1. maj. 2017 - kl. 11:31 Vild turbulens på fly: Passagerer brækkede knogler efter at blive kastet rundt i kabinen

Hård landing
Gerard Krokus havde klædt sig ud som julemanden og kastet sig ud med faldskærm, men lige før landing ramte han direkte ind i et træ og videre hen i en telefonmast, før han til sidst landede i nettet midt på volleyball-banen.

(Du kan se en video af det voldsomme styrt i playeren øverst oppe)

På trods af det vilde styrt og det brækkede ben havde Gerard Krokus dog overskud til at tage lidt billeder med folk, inden han blev kørt på hospitalet, hvor han blev hastet ind til operation.

Da det ikke ligefrem er en billig omgang at ryge en tur på hospitalet i USA, har Dominic Nelson, som er stedfar til et af de børn, der skulle have gaver af julemanden til arrangementet, valgt at oprette en GoFundMe-side, så folk kan hjælpe Gerard Krokus med de økonomiske udgifter.

Se også: Verdens mest berømte julemand: Her skal børnene bestille tid for et foto

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen