Seks-årig brændt af livsfarlig brandmand i Spanien

En lille svensk pige blev i weekenden brændt af en livsfarlig brandmand, da hun legede på stranden i den spanske turistby Torrevieja

Den portugisiske orlogsmand udleder også sin gift, når den ligger på stranden. Den skyller indimellem også op på strande tæt på Danmark, her i Sydengland. Under de 'rette' vejrforhold kan de nå Danmark.

En smule smerte samt tre røde streger på den seks-årige datters fod var ikke noget, der gjorde Andreas Bengtsson synderligt bekymret, da han og familien i weekenden hyggede sig på stranden i turistbyen Torrevieja i Spanien.

Men da den svenske far, der arbejder som læge, om aftenen kunne se på billeder, at det ikke var en helt almindelig brandmand, der havde brændt hans datter, Alice, men i stedet en portugisisk 'Man of War' (portugisisk orlogsmand på dansk) gik alvoren op for ham.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

Den portugisiske orlogsmand er nemlig ikke til at spøge med, da den kan forårsage store smerter og i værste fald være livsfarlig at stifte bekendtskab med. Derfor advarer Andreas Bengtsson nu turister og især børnefamilie i Spanien om være opmærksom på de farlige gople-lignende havdyr, der bruger sine brændetråde til at lamme fisk og andre byttedyr, når de er på jagt.

- Jeg sad oppe på en solseng, mens hun (den seks-årige pige, red.) løb rundt ved vandkanten og samlede muslingeskaller, fortæller pigens faster til det svenske medie og fortsætter:

- Pludselig råbte hun: 'Det gør ondt i foden'. Hun havde tre røde streger, så jeg skyllede bare foden i vandet.

Se også: Advarer mod farlig ferie-trend: Kan medføre hjerneskader og dødsfald

Læger advarer
Efter hændelsen har det svenske lægehus 'Scandclinic', der har en afdeling i netop den spanske turistby Torrevieja, delt en advarsel på Facebook, hvor de skriver følgende:

- Disse kan potentielt være meget farlige og indeholder nervegift, som kan lamme og i værste fald medføre hjertestop. Hvis du ser en brandmand, der ligner den, så rør den ikke. Selvom den er skyllet op på stranden, kan brændetrådene stadig være aktive og indeholde gift.

Se opslaget herunder (artiklen fortsætter under billedet):

Den portugisiske orlogsmand er meget almindelig i verdenshavenes tropiske og suptropiske områder.

Arten er derfor meget almindelig i Thailand og Asien, men storme og kraftige vinde kan føre den helt ind til Middelhavet, og således er den tidligere blevet spottet langs de spanske kyster.

Tilbage i marts blev der blandt andet fundet en portugisisk orlogsmand på Costa del Sol.

Se også: Souvenir fra helvede: Turist finder giftig skorpion i sin kuffert

1 af 2 Den portugisiske orlogsmand udleder også sin gift, når den ligger på stranden. Foto: Matthew Beziat/Flickr
2 af 2 Den dødsensfarlige 'Pelagia noctiluca' (den portugisiske orlogsmand) har indtaget de spanske kyster, hvor den har fået fat i en seks-årig svensk pige. Arkivfoto: Franco Banfi
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen