Send din stueplante på luksushotel

Nu kan du sende dine planter på luksusferie, når du selv er ude at rejse

Nogle mennesker elsker deres stueplanter, som var de deres børn. Nu kan de sende dem på luksusferie, når de ikke har tid til at passe dem. Foto: Jens Dresling
Nogle mennesker elsker deres stueplanter, som var de deres børn. Nu kan de sende dem på luksusferie, når de ikke har tid til at passe dem. Foto: Jens Dresling

Penny bliver solskoldet, hvis I sætter hende i middagssolen, og hun kan godt lide at få en drink om aftenen. Og Bob kan ikke tåle at få for meget at drikke. Hvis han får det, så bliver han helt mærkelig.

Vi mennesker giver gerne instruktioner og overlader ansvaret for vores kære til andre, når vi selv skal noget andet. Plejehjem, børnehaver, hundekenneler og nu også hoteller til vores planter.

Se også: Tag til nachos-festival i Mexico: 59 kilo ost til verdens største tortilla-chip

Hvis du ikke vil risikere at komme hjem til en vissen stueplante efter ferien, så skal du ikke længere bekymre dig. The Patch Plant Hotel i London tilbyder nu et hold af specialister, som vil tage sig af dine planter, når du ikke selv kan. Endda helt gratis.

Online-plantevirksomhed står bag
Det er den online-baserede planteskole, Patch, der står bag hotellet, som en ekstra service.

- Hotellet er et fristed for dine elskede planter. De vil komme i godt selskab og blive passet med den respekt og kærlighed, som de fortjener, siger hotel-maneger Rose Grower til magasinet House Beautiful.

Se også: Videnskabsmænd vil sælge Tjernobyl-vodka

Hun mener også, at hotellet potentielt kan redde forhold mellem mennesker, da en vissen plante kan skabe ridser i lakken på et venskab.

- Mange af os har spurgt en ven eller et familiemedlem, om de vil vande vores planter, mens vi er væk, kun for at vende tilbage og blive skuffet - hotellet redder ikke bare dine planter, men også dine relationer, siger Rose Grower.

Reklamestunt
Indtil videre er hotellet kun åbent i en måned indtil den 5. september. Hotellet er en del af et reklamestunt fra Patch Plants side.

Men med den stigende interesse for stueplanter, kan det være, at vi skal vænne os til, at nogle mennesker sender deres planter på en luksus ferie. Hotellet har allerede oplevet stor interesse.

Det skyldes nok ikke mindst, at stueplanter er blevet meget moderne de seneste år.

Se også: Stiv stewardesse gik kold på job

Ifølge Patch, som står bag hotellet, solgte virksomheden 130.000 planter i 2018, men forventer at sælge 300.000 planter ved slutningen af dette år.

- Vi ville gerne åbne hotellet for at give en hjælpende hånd til det stigende antal af 'plante forældre', siger Freddie Blackett, CEO hos Patch.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere