Single-pige tjener penge på at rejse – sådan gør hun

27-årige Kiersten Rich fra Californien forlod sit job i 2011 for at rejse – i dag tjener hun penge på sin rejseblog og har over 120.000 følgere på Instagram

Nogle af Kiersten Richs yndlingslande er Island, Bolivia og Jordan. (Foto: Flickr/Kamil Porembiński)
Nogle af Kiersten Richs yndlingslande er Island, Bolivia og Jordan. (Foto: Flickr/Kamil Porembiński)

For fem år siden valgte den nu 27-årige Kiersten Rich at forlade sit job i finansbranchen for at opleve verden, skriver Daily Mail. Hun startede bloggen og Instagram-profilen, The Blonde Abroad, og har i dag mere end 120.000 følgere.

Nu har hun besøgt 50 forskellige lande og har endda gjort en karriere ud af det. Hun bliver betalt for at promote forskellige brands events.

– Jeg bliver betalt for at lave reklamerende stof som foto, video eller social media markedsføring for kunderne,  siger Kiersten i et interview med avisen.

Se også: Så meget farligere er skiferien

'Jeg arbejdede røven ud af bukserne'
Vejen til succes var dog ikke belagt med guld. Kiersten sugede til sig i de første år for at udvikle sin blog.

– Jeg forestillede mig, at de første to år ville være udfordrende, og at jeg nok ville fejle. Jeg forventede ikke, at nogen ville læse min blog. Jeg arbejdede røven ud af bukserne. Jeg sugede til mig af ris og ros og var åben over for at udvikle mit brand for bedre at fange mine læsere, fortæller Kiersten i interviewet.

Men i dag har hun opnået stor succes. Ombord på sit team har hun en 'content director,' der sørger for daglige uploads af stof på bloggen, en social media direktør og en Pinterest-ekspert, hvilket har fået bloggen til at vokse sig stor.

Se også: Turist spiddet ihjel af elefant for øjnene af sin teenage-datter

Hvis du selv overvejer at starte en blog, kan Kiersten give et par tips med på vejen.

– Hvis du vil starte en blog for at få penge til dine rejser, vil det højst sandsynligt fejle. Start med gode intentioner, hårdt arbejde og udholdenhed. Hvis du i sidste ende stadig elsker det, du laver, har du opnået succes, siger hun.

Se alle Kierstens Richs billeder på hendes Instagram.

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere