Sjældne optagelser: 737 smider brændstof under takeoff

Flyentusiasten bag videoen har kun set det ske tre gange på 15 år

Se den sjældne optagelse her. Video: AP/Newsflare.

Flynørder, der befandt sig ved Düsseldorf lufthavn fredag 15. marts, fik sig noget af et sjældent syn.

Her smed en Boeing 737 nemlig en del af sit brændstof under takeoff, og det er bestemt ikke noget, der hører hver dag til.

Når det sker, er der ikke tale om en nødsituation, men nærmere en sikkerhedsforanstaltning. Det sker nemlig, at fly bliver 'overtankede', hvorfor det kan være nødvendigt at skille sig af med noget af brændstoffet, som Boeing 737'eren ses gøre i videoen over artiklen. Det beretter Newsflare.

Se også: Midt i krise: Boeing afslører verdens længste passagerfly

'Alle fly har brændstof-overløbsventiler, men jeg har kun filmet tre fly smide brændstof gennem dem i løbet af de sidste 15 år. Det er ret sjældent man ser det'.

'Ventilerne er ret vigtige for at sikre, at trykket inde i brændstof-tankene ikke bliver for højt. Især når vingerne bøjer under takeoff, kan det ske at der ikke er plads nok til brændstoffet inde i vingerne', oplyser den unavngivne fotograf bag optagelsen, som du kan se over artiklen.

92 kommentarer
Vis kommentarer