' }); // var allowTopScroll = 'true' === 'true' && 'true' === 'true'; var allowTopScrollPrebid = '' !== 'false'; if ('false' === 'true') { var opener = '1563055200900'; var closer = '1563141599046'; var now = new Date().getTime(); var isOpen = (opener !== '' && closer !== '' && now > parseFloat(opener) && now < parseFloat(closer)); allowTopScroll = allowTopScroll && !isOpen; } var apn_segments = window.eb_segments || []; jppolApn.Initiation({ articleId: '6068657', banners: appBanners, debug: '' === 'true', device: 'desktop', eb_segments: apn_segments, // isFrontpage: 'false' === 'true', publisherId: parseFloat('1410923'), prebidTimeout: '1000', relativePath: 'ekstrabladet/ferie', usePrebid: 'true' === 'true', test: '' === 'true', topscroll: allowTopScroll, topscrollPrebidAllowed: allowTopScrollPrebid, topscrollWeekCount: '7' }); window.jppolWallpaper = function (callFunx) { if (window.jppolApn.ebSkyskraper) { window.jppolApn.ebSkyskraper.findWallpaper(callFunx); } }
Annoncørbetalt - Visit Norway

Skidegod udsigt: Se verdens bedst beliggende lokummer

Der er design og beliggenhed i særklasse, når man besørger på et af disse otte toiletter, der målt på udsigt og udsmykning er blandt verdens mest luksuriøse lokummer

Dette toilet med udsigt over Aurlandsfjorden i Norge er kåret som verdens flotteste toilet af et britisk designmagasin. (Foto: Roger Ellingsen/ Statens vegvesen)
Dette toilet med udsigt over Aurlandsfjorden i Norge er kåret som verdens flotteste toilet af et britisk designmagasin. (Foto: Roger Ellingsen/ Statens vegvesen)

Når man skal, så skal man. Også på ferien.

Toiletbesøg er dog normalt ikke højdepunktet på folks rejser. Men det kan de blive, hvis man slår et smut forbi nogle af verdens bedst beliggende af slagsen. Fra Norge over New Zealand til Tanzania har vi fundet toiletter, der kan gøre toiletbesøget til en oplevelse, der ligger noget ud over det sædvanlige.

Særligt i vort broderland Norge, har de gjort meget ud af deres offentlige toiletter. Gennem de seneste 20 år har de investeret store summer i at gøre både rejsen og toiletbesøget rundt i det store land til en unik oplevelse, og det er der kommet følgende luksuslokummer ud af:

Verdens flotteste toilet
Vi starter med dette offentlige toilet, som har en spektakulær udsigt over Aurlandsfjorden i det vestlige Norge. Toilettet har så fantastisk en placering og design, at det i 2015 blev kåret til det bedst designede offentlige toilet i verden af det britiske designmagasin DesignCurial.

Verdens flotteste toilet ligger på en af Norges 18 nationale turistruter, så det er oplagt at holde en tissepause her på ferieturen. Arkitekt: Todd Saunders / Saunders & Wilhelmsen. (Foto: Jarle Wæhler/Statens vegvesen)

Toilettet ligger på en af Norges 18 nationale turistruter, der er kendetegnet ved, at de bringer de kørende turister forbi nogle af landets smukkeste naturområder og udsigter. Samtidig er der på ruterne tænkt over den arkitektoniske udformning af offentlige faciliteter som udsigtspunkter, rastepladser - og altså også toiletterne.

De 18 ruter strækker sig over i alt 1.850 km og har taget over 20 år at få færdiggjort.

Det lysende lokum
På turistruten med navnet Helgelandskysten, der snor sig langs fjorde og fjelde godt midtvejs oppe i Norge, finder man dette unikke toilet ved færgekajen i byen Jektvik. Det arkitekttegnede toilet, der består af skrå træbrædder beklædt med en gennemsigtig dug, gør sig særlig bemærket om natten, hvor det lyser kraftigt op, mens fjeldene i baggrunden også ses på grund af genskæret fra sneen.

Toilettet i Jektvik ser om natten næsten ud som om, at det er lavet af tyndt papir med et tændt fyrfadslys indeni. Arkitekt: Carl-Viggo Hølmebakk. (Foto: Magne Myrvold / Statens vegvesen)
Toilettet i Jektvik ser om natten næsten ud som om, at det er lavet af tyndt papir med et tændt fyrfadslys indeni. Arkitekt: Carl-Viggo Hølmebakk. (Foto: Magne Myrvold / Statens vegvesen)
 
Det gule hus
Et af Norges mest specielle toiletter (og i hvert fald mest gule) finder man på Hereiane rasteplads ved Hardangerfjorden øst for Bergen. Toilettet ligger langs turistruten Hardanger, der snor sig gennem området Jondal. Over de 158 km, ruten er lang, skal man med to færger for at komme over fjordene, der deler strækningen over.

Undervejs kan man altså også besøge dette toilet, der burde være til at få øje på, når vejen går forbi.

Toilettet er lavet af lokalt produceret skiffer, der mines ikke langt fra, hvor toilettet ligger. Arkitekt: Asplan Viak - Knut Hellås / 3 RW - Susanne Pushberger. (Foto: Hege Lysholm/Statens vegvesen)

Den gule farve fra ydersiden går igen indvendigt. Arkitekt: Asplan Viak - Knut Hellås / 3 RW - Susanne Pushberger. (Foto: Hege Lysholm/Statens vegvesen)
Den gule farve fra ydersiden går igen indvendigt. Arkitekt: Asplan Viak - Knut Hellås / 3 RW - Susanne Pushberger. (Foto: Hege Lysholm/Statens vegvesen)
 
En konge værdigt
Når man kører langs turistruten Senja i det nordlige Norge, kan man besørge som en konge, hvis trangen skulle melde sig. Næsten, i hvert fald. For her på øen Senja finder man et af Norges dyreste toiletter, der midt i den rå natur lyser op som det klareste guld.

Toilettet, der blot er 11 kvadratmeter stort, er indvendigt malet knaldrødt, og har udsigt mod himmelen gennem glasset i taget. Toilettet har kostet 3,75 millioner norske kroner at bygge, men det er naturligvis gratis at benytte, skulle man slå vejen forbi.

Toilettet er ikke belagt med ægte guld, men med glatpolerede messingplader, der reflekterer sollyset. Arkitekt: Tupelo arkitektur as. (Foto: Elisabeth Müller)
Toilettet er ikke belagt med ægte guld, men med glatpolerede messingplader, der reflekterer sollyset. Arkitekt: Tupelo arkitektur as. (Foto: Elisabeth Müller)
 
Det smukke, gyldne toilet har kostet mere end 300.000 norske kr. pr. kvadratmeter at bygge. Arkitekt: Tupelo Arkitektur AS. (Foto: Bjarne Riesto / www.riesto.no)
Det smukke, gyldne toilet har kostet mere end 300.000 norske kr. pr. kvadratmeter at bygge. Arkitekt: Tupelo Arkitektur AS. (Foto: Bjarne Riesto / www.riesto.no)
 
I resten af verden kan de også være med, når det gælder fantastiske udsigter fra toilettet.

En tur på istønden

Kold numse. Selv om udsigten er skøn, kan man nok hurtigt blive færdig, når temperaturen er under frysepunktet på Franz Josef-gletscheren i New Zealand. (Foto: Gavin Lang/500px)
Kold numse. Selv om udsigten er skøn, kan man nok hurtigt blive færdig, når temperaturen er under frysepunktet på Franz Josef-gletscheren i New Zealand. (Foto: Gavin Lang/500px)

På New Zealands syd-ø kan du nyde udsigten over Franz Josef-gletscheren, mens du sidder på tønden. Og det er ment helt bogstaveligt.

På det improviserede toilet ender det menneskelige affald i sorte tønder under brættet. De bliver så fløjet væk og tømt i den nærmeste by. Toilettet ligger nemlig i Westland Nationalpark, hvor det er forbudt at smide affald. Toilettet bruges primært af bjergbestigere og turister, der vil vandre på den store gletscher.

Skuret på bakken

I dette blikskur med udsigt over den malaysiske ø Penang kan man forrette sin nødtørft, mens man nyder nogle minutter i skyggen. (Foto: Keith Foster/500px)
I dette blikskur med udsigt over den malaysiske ø Penang kan man forrette sin nødtørft, mens man nyder nogle minutter i skyggen. (Foto: Keith Foster/500px)

På den malaysiske ø Penang kan man på gåturen op ad Penang Hill nyde denne udsigt over byen George Town med godt en halv million indbyggere. Hvis man skal på toilettet undervejs op ad den over 800 meter høje bakke, kan man stoppe ved dette toiletskur, der med sin beliggenhed og udsigt opvejer den tilsyneladende mangel på luksus.

Panorama-toilet

Sjældent har udsigten været så god på et pissoir som her i dette indiske tempel. (Foto: Bernhard S./500px)
Sjældent har udsigten været så god på et pissoir som her i dette indiske tempel. (Foto: Bernhard S./500px)

Tre en halv kilometer over havets overflade kan man lade vandet, mens man nyder denne udsigt. Urinalerne findes i det tibetansk-buddhistiske tempel Thiksey Gompa i provinsen Ladakh i Indien. Templet er grundlagt midt i det 15. århundrede, og fungerer stadig som tempel og hjem for buddhistiske munke. Selveste Dalai Lama besøgte stedet i 1970, hvilket dog var længe før urinalerne med den prægtige udsigt blev installeret.

Toilet over skyerne

Det er ikke for folk med højdeskræk, når toilettet skal besøges her højt oppe på Kilimanjaros stejle bjergside.  (Foto: Jørn Eriksson/500px)
Det er ikke for folk med højdeskræk, når toilettet skal besøges her højt oppe på Kilimanjaros stejle bjergside. (Foto: Jørn Eriksson/500px)

Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro i Tanzania, hæver sig 5.895 meter over havets overflade og tiltrækker hvert år tusindvis af turister, der forsøger at nå toppen. Det lykkes for mange, og undervejs kan de passende nyde udsigten. Også når de skal på toilettet. Her er det lokummet ved Barafu-lejren 4.600 meter over havet, hvor bjergets bestigere kan sætte sig på kanten af verden, mens de forretter deres nødtørft.

Artiklen er sponseret af Visit Norway for at sætte fokus på mulighederne for at tage på bilferie på Norges 18 turistruter. De muligheder kan du læse meget mere om lige her.

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere