Skiløber risikerer sigtelse for manddrab

En fransk skiløber risikerer at blive sigtet for manddrab efter at være involveret i et fatalt sammenstød med en fem-årig pige i de franske alper

Ulykken skete lørdag ved et skiområde i Frankrig. Arkivfoto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Ulykken skete lørdag ved et skiområde i Frankrig. Arkivfoto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Følg Ferie

En fransk skiløber risikerer nu at blive sigtet for uagtsomt manddrab på en 5-årig pige efter et frygteligt sammenstød ved et skiområde i de franske alper.

Det skriver BBC.

Ulykken skete lørdag ved skiområdet Flaine i Frankrig. Pigen var ved at få skiundervisning af en instruktør i selskab med fire andre børn, da en mand i fyrrerne fra lokalområdet pludseligt ramte hende.

Pigen fik øjeblikkelig førstehjælp fra manden selv, som er frivillig brandmand, men hun døde efterfølgende i den helikopter, der fragtede hende til det lokale hospital.

Hendes forældre er et britisk par, der bor på den anden side af den schweiziske grænse i Genève.

Sagens omstændigheder efterforskes nu, og manden risikerer at blive sigtet for uagtsomt manddrab.

Ifølge den lokale anklagemyndighed ramte manden den lille pige, da han var på ski og kørte ned ad en bakke i høj fart.

Det fremgår af en erklæring fra den lokale anklagemyndighed i Bonneville ifølge det franske medie France Bleu.

- Barnet stod i en kø bag gruppen og var ved at lave et højresving, da hun blev meget voldsomt ramt af en skiløber, der kørte i høj fart, og som forgæves forsøgte at undgå hende, lyder det.

Såfremt manden sigtes og senere kendes skyldig, risikerer han at få op til tre års fængsel samt en bøde på 45.000 euro - svarende til knap 350.000 danske kroner.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+