Skovbrande afslører arkæologiske fund ældre end pyramiderne

6600 år gamle vandkanaler er dukket op efter skovbrande i Australien

Apokalyptiske scener udspiller sig i Australien, hvor ekstreme skovbrande har hærget landet i mange uger. Video: Storyful via AP.

Omfattende vandkanaler, som er bygget af indfødte australiere for flere tusind år siden, er dukket op efter skovbrande har brændt planter og træer væk i staten Victoria i Australien.

Det kulturelle landskab ved vulkanen Budj Bim består af kanaler, sluser og dæmninger og er bygget med sten fra vulkanen. Det er det mest omfattende og ældste akvakultursystem i verden, ifølge UNESCO. Det blev konstrueret af Gunditjmara-folket for mere end 6600 år siden og er dermed ældre end pyramiderne i Egypten. Det skriver CNN.

Her ses søen Surprise, som ligger i Budj Bim National Park. Det er her, at man har fundet ældgamle vandkanaler. Foto: Shutterstock
Her ses søen Surprise, som ligger i Budj Bim National Park. Det er her, at man har fundet ældgamle vandkanaler. Foto: Shutterstock
 

Mens vandsystemet har været kendt af arkæologer og har været på UNESCO's Verdensarvsliste siden juli sidste år, så er flere nye sektioner dukket op efter brandene, som startede i december.

Se også: Egypten afslører sjældent fund af mumificerede løveunger, krokodiller og katte

- Da vi kom tilbage til området, fandt vi de her gemte kanaler nedenunder græs og andre planter. Det var omkring 25 meter i længden, som er en ret substantiel størrelse, siger Denis Rose, en repræsentant for Gunditjmara-folket, til CNN.

Gunditjmara-folket lever i de sydlige dele af delstaten Victoria. Folket menes at have talt flere tusinder før 1800-tallet, men befolkningstallet svandt ind i takt med at europæerne kom til.

- Over de næste par uger håber vi, at vi kan få foretaget en grundlæggende undersøgelse, så vi kan tjekke de områder, der ikke før er blevet opmålt. Det er vigtigt, fordi kanalerne gav det traditionelle folk et rigt og bæredygtigt liv - og de fortsætter med at være en vigtig del af vores kultur, siger Denis Rose.

Se også: Fredet fortidsminde gravet op under hærværk: - Det er virkelig dumt

85 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere