Skulle bare til barnedåb: Fuld kvinde vågnede på ferieø

Det er ikke meget Rachael Wynn husker fra sin flyvetur til Ibiza, som hun spontant valgte at bruge penge på i en brandert

Rachael fik sig noget af et forklaringsproblem, da hun ikke dukkede op på arbejde mandag. Foto: Privat
Rachael fik sig noget af et forklaringsproblem, da hun ikke dukkede op på arbejde mandag. Foto: Privat

Der er ikke noget som en barnedåb, der kan få sat gang i indtaget af alkohol.

Sådan forholdt det sig i hvert fald for 32-årige Rachael Wynn fra Salford, der tog en beslutning om en flyvetur til feriøen Ibiza kun med sit pas og sit hævekort.

Nu kalder den unge kvinde beslutningen for 'det dummeste jeg nogensinde har gjort' til det britiske medie Manchester Evening News.

Hun fortæller, at hun indtil videre har brugt 700 pund svarende til omkring 5700 kroner på at tage til øen og forsøge at komme hjem igen.

Rachael Wynn ankom til øen i en silke buksedragt og havde intet andet med sig.

Meget dårlig beslutning
Beslutningen om at tage et fly til Ibiza kom efter, at hun havde tilbragt dagen til en barnedåb.

Hun kan dog godt se, at det ikke var den bedste beslutning, hun nogensinde har taget - og hendes venner mener da også, at det var 'sindssygt' gjort af kvinden.

- Jeg var så fuld. Det er virkelig det dummeste, jeg har gjort. Jeg var til en barnedåb, og det var også min vens fødselsdag. Mine venner var allerede her på Ibiza, og de spurgte, om jeg ikke også kom. Så jeg tog af sted i det tøj, jeg havde på, mit hævekort og mit pas.

Rachael har nærmest ingen erindring om, at hun gik ombord på flyet.

- Jeg kan ikke huske det, men jeg elskede virkelig livet, da jeg var i lufthavnen. Jeg er normalt ikke sådan her. Jeg har aldrig gjort noget lignende. Da jeg kom på flyet tænkte jeg 'hvad har jeg gjort?'

Det er da også gået stødt ned ad bakke efterfølgende.

Ibiza er kendt for at være en stor festø. Foto: Look/Sabine Lubenow
Ibiza er kendt for at være en stor festø. Foto: Look/Sabine Lubenow
 

Chefen er ikke tilfreds
Kvinden har ikke haft mulighed for at komme tilbage til tiden, så hun har måtte forklare sin chef, hvorfor hun ikke var på pinden mandag.

- Jeg blev nødt til at ringe til min chef og forklare situationen, og han sagde, jeg skulle komme hurtigt tilbage, men flyene havde enten ikke plads eller blev aflyst. Min chef var slet ikke glad, men jeg tror, han er okay nu. Han er en god chef, og det er et godt firma. Han er selvfølgelig skuffet, men måske kan han se det sjove i det.

- Jeg troede virkelig, at jeg kunne nå hjem i tide til arbejdet.

Hvis Rachael ikke når hjem, er hun da også sikker på, at hun bliver fyret,

- Men nu har jeg fundet et fly, lyder det.

116 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere