Skulle pumpe mælk ud af brysterne – blev opgraderet til første klasse

Flyselskab kom trillinge-mor til undsætning, så hun kunne få pumpet mælk under flyvetur

De små rolleringer skal have mad – uanset om mor er ombord på et fly eller ej. (Foto: Flickr/Catherine D'Ignazio)
De små rolleringer skal have mad – uanset om mor er ombord på et fly eller ej. (Foto: Flickr/Catherine D'Ignazio)

Diskussionen er lige så gammel, som mælken er frisk. Må nybagte mødre amme de små poder i fuld offentlighed? Mange private sanktioner har gennem tiden haglet ned over de mælkefyldte kvinder på cafeer, restauranter og parkbænke med beskeden: Pak brysterne væk eller gå hjem til dig selv.

Noget anderledes var reaktionen dog, da Jenna Evans, en mor til trillinger, skulle sørge for mælkeføde til afkommet under en flyvetur fra Atlanta til Dallas, USA. Her reagerede personalet med en noget usædvanlig service, som kun andre ammende mødre kan drømme om.

Se også: Guide: 8 fede rejser til dig, der er single

Janna Evans blev nemlig ikke bedt om at pakke brysterne væk, skældt ud eller sendt hjem. Tværtimod. Hun fik sig en plads på flyets første klasse, så hun kunne klare mælke-seancen i mere behagelige omgivelser. Her blev hun, udover bedre sidde-komfort, forsynet med vand og snacks. Der skriver nyhedssiden Daily Mail.

Rejsen uden børn
Opgraderingen blev modtaget med kyshånd fra Janna Evans. Da hun rejste uden de små babyer, havde hun brug for at pumpe mælken ud med en brystpumpe. Derfor var hun taknemmelig for flypersonalets venlige gestus, som gjorde turen væk fra familien nemmere.

Se også: Brødre skilt på rejsen: Boardede det forkerte fly

Efterfølgende postede Janna Evans et billede af sig selv på Facebook iført mælkepumpen og takkede personalet for deres hjælp.

As a breastfeeding mother to triplets, it's important that I not miss a breast-pumping session, especially when...

Posted by Jenna Mde on Saturday, February 13, 2016

– Som en ammende mor til trillinger, er det vigtigt ikke at misse en brystpumpning, særligt når man rejser. Jeg er virkelig taknemmelig for, hvor langt flypersonalet gik for at gøre min rolle som mor meget nemmere, skrev hun efter rejsen på Facebook.

Som svar på taknemligheden, skrev Delta Airline til Jenna Evans:

– Vi er meget glade for at høre, at flymedarbejderne Kaitlin og Loretta kunne hjælpe dig, da du havde brug for det. Vi vil meget gerne viderebringe de søde ord til dem, da vi ved, at de ville blive meget rørte og glade over at vide dette, skrev flyselskabet på Facebook.

Pumpeudstyr skabte bombefrygt
Det er ikke første gang en amme-historie når fra flyrejsen til de sociale medier. Der har tidligere været eksempler på, at både amning, beholdere fyldt med mælk og pumpe-udstyr har skabt konflikter mellem flyselskaber og nybagte mødre.

Tidligere i februar blev Juliet Thomson bedt om at dække sig til, da hun ammede sin fire måneder gamle datter ombord på et United Airlines-fly. En medpassager havde klaget over Juliet Thomson til flypersonalet, som derefter bad hende om at stoppe amningen eller dække sig helt til.

Tilbage i december blev Valerie Kaur både vred og forurettet, da hun blev bedt om at fjerne sin brystpumpe under en indenrigsflyvning i USA, da hun ifølge flyselskabet skulle bevise, at hun ikke var terrorist.

Der er ikke noget som bryster, der kan skabe ufred og konflikter i verdens luftrum.

Se også: Top fem: De uhyggeligste destinationer

Se videoer med andre amme-historier herunder:

I januar gik optagelser jorden rundt af den columbianske politikvinde Luisa Fernanda Urrea, som ammer et efterladt spædbarn - babyen havde stadig sin navlestreng

Youtube-fænomnet Spiritual Tasha Mama opfordrer sine fans til at amme deres børn uanset alder

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere