Skynd dig! Snart udsolgt på alle sommerrejser

Har du endnu ikke booket din ferie, skal du skynde dig at få den bestilt – rejseselskaberne nærmer sig udsolgt

Flere danske rejseselskaber melder snart udsolgt på sommerrejser. Foto: Flickr/Aikawa Ke
Flere danske rejseselskaber melder snart udsolgt på sommerrejser. Foto: Flickr/Aikawa Ke

Du skal ikke være for hurtig med at pakke sommerhatten og baderingen.

De store rejsebureauer har nemlig snart tomme hylder, når det gælder sommerrejserne. Og de få, der er tilbage kan ende med at koste dig mere end forventet.

Ekstra bladet skrev i går, at Star Tour allerede har udsolgt på alle rejser til Italien og Cypern.

Men hos Bravo Tours og Spies går det også stærkt, og begge bureauer kan snart se frem til helt udsolgte destinationer.

- Vi har ikke helt udsolgt endnu, men vi sælger i øjeblikket cirka 1000 rejser om dagen. Priserne begynder også at ligge på det normale niveau. De har ligget historisk lavt i juni måned, men i juli ligger de nok på normalt niveau igen, siger produktchef hos Spies Carlos Cebrian til Ekstra Bladet.

Hos Bravo Tours har de snart udsolgt på destinationer som Santorini og Zakynthos, og over hele udvalget bliver mulighederne konstant mindre. Og det betyder højere priser.

- Vi har solgt 85 procent af vores rejser, og når vi regner i tal, er der kun godt og vel et par tusinde rejser tilbage. Der er altså stadig rejser at få, men det tynder ud på hylderne, siger administrerende direktør for Bravo Tours Peder Hornshøj til Ekstra Bladet.

Salgstal boomer
Alle tre rejsebureauer har det til fælles, at de hen over weekenden har oplevet enorme stigninger i salgstallene.

Hos Spies mener de, at weekendens regn- og stormvejr har sat fut i salget.

- Salgstallet begyndte at stige markant i fredags. Fredag, lørdag og søndag solgte vi meget mere, end vi gjorde i sidste uge. Det skyldes helt sikkert det dårlige vejr. Vejret har altid indflydelse på salget, og det er lige før priserne nogle gange følger DMI's udmeldinger, siger Carlos Cebrian.

Men Peder Hornshøj mener dog alligevel, at stigningen er normal for årstiden.

- Salget er steget eksplosivt over de seneste tre-fire dage. Det er meget normalt for de fleste år. Det er måske et par millioner danskere, der ikke har styr på deres ferie. Der bliver altså et kæmpe pres fra de cirka en million danskere, der vil til udlandet. Og vi er nu i en situation, hvor vi ændrer priserne næsten tre gange dagligt. Og det går ikke nedad, siger han.

Lyn-forsinkede flypassagerer får over 100.000 kroner

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere