Slå din bare røv i sædet: Nu er 'nøgen-bnb' en ting

Af med klunset: Nu er Airbnb for naturister på vej frem

En ny hjemmeside gør det nemmere for naturister at leje ferieboliger. Foto: NaturistBnB
En ny hjemmeside gør det nemmere for naturister at leje ferieboliger. Foto: NaturistBnB

Umiddelbart virker det ikke synderligt attraktivt at forestille sig en fremmed persons nøgne krop slænge sig i ens sofa, men ikke desto mindre har et par ved navn Petri og Minna Karjalainen stor succes med at tilbyde netop dette.

Det skriver CNN.

Parrets nye virksomhed ’NaturistBnB', som er samme slags udlejningshjemmeside som Airbnb, men blot for folk, der gerne vil være nøgne på ferien, har nemlig på to måneder adskillige tilbud linet op i populære byer som London, Amsterdam og New York:

- Der er alt fra sejlbåde til træ-huse. Folk, der gerne vil have en gæst på besøg, lægger deres tilbud op på hjemmesiden, beskriver stedet, deler nogle billeder og uddyber ’hus-reglerne’, siger Petri Karjalainen til det amerikanske medie og fortsætter:

- Jeg synes, det er en virkelig fed mulighed at kunne besøge disse interessante byer og møde nogle ligesindede mennesker og bo hos dem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: NaturistBnB
Foto: NaturistBnB
 

Se også: Pas hunden og overnat gratis i luksus-villa

Ingen naturister på Airbnb
Petri Karjalainen, som har været en aktiv naturist i 20 år, og Minna Karjalainen har flere gange forsøgt at benytte Airbnb til at sætte aftaler i stand, hvor beklædningsdele var valgfrie under opholdet, men uden held, og derfor valgte parret altså selv at tage arbejdshandskerne på.

- Vi tænkte, det kunne være fedt, hvis der var en booking-hjemmeside ligesom Airbnb, men blot dedikeret til denne livsstil. På vores hjemmeside er alle ejendomme målrettet naturister.

Parret afviser dog, at de på nogen måde vil udfordre Airbnbs succes og fokuserer i stedet på at få et mindre, men mere dedikeret antal brugere.

- Vi vil bare gerne tilbyde denne mulighed til ligesindede og forhåbentlig gøre deres liv lidt nemmere.

Hvis du planlægger at rejse til sydens sol i påsken og udleje din lejlighed imens, kan det godt betale sig at sætte sig ind i forsikringsreglerne. Foto: Arkivfoto Ferie - 24. mar. 2018 - kl. 09:13 Sådan dækker forsikringen hvis du bruger Airbnb

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen