Slået med én meter: Nu er dette hotel verdens højeste

Gevora Hotel har med sine 356 meter indtaget førstepladsen over verdens højeste hoteller

Her kan man se det guld-farvede Gevora Hotel. Foto: Sahib Karim/Ritzau Scanpix
Her kan man se det guld-farvede Gevora Hotel. Foto: Sahib Karim/Ritzau Scanpix

Én meter ekstra.

Mere skulle der ikke til for Gevora Hotel, der nu kan prale af at være det højeste hotel i verden.

Det guld-farvede hotel, som mandag åbnede op for offentligheden, har nemlig med en højde på hele 356 meter slået den tidligere indehaver af førstepladsen, JW Mariott Marquis, som 'blot' måler 355 meter, af pinden.

Det skriver Gulf News.

Begge hoteller er placeret i Dubai, som i højere og højere grad har udviklet sig til at være arkitekternes forlystelsespark, hvor de hele tiden forsøger at overgå sig selv - og hinanden -, når det kommer til at konstruere enorme bygninger/skyskrabere.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Udsigten fra 71. etage på Gevora Hotel. Foto: Kumar Satish/Ritzau Scanpix

Lobbyen på Gevora Hotel. Foto: Kumar Satish/Ritzau Scanpix
Lobbyen på Gevora Hotel. Foto: Kumar Satish/Ritzau Scanpix

Se også: Far anholdt i Abu Dhabi: Filmede lufthavnsansatte

Verdens højeste bygning
Den nye højdespringer i Dubai, Gevora Hotel, har hele 528 værelser fordelt på 75 etager, og højden svarer til intet mindre end tre gange Big Bens i London.

Hotellet har adresse i Trade Centre-området og er blandt andet udstyret med fire restauranter, flere swimmingpools, spa samt motionscenter.

Ved siden af Gevora Hotel ligger hotellet Rose Rayhaan by Rotana (også kendt som Rose Tower), der med sine 333 meter nu indtager tredjepladsen over verdens højeste hoteller.

Ifølge The Independent skal gæster igennem gulddøre for at komme ind på Gevora Hotel, som er 56 meter højere end Eiffeltårnet i Paris.

Dubai er dog ikke kun indehavere af verdens højeste hoteller. Emiratet kan også prale af at have verdens højeste bygning, Burj Khalifa, som er 828 meter høj.

Khalif-tårnet på 828 meter blev opført i Dubai på fem år. Foto: Juergen Stumpe/Ritzau Scanpix
Khalif-tårnet på 828 meter blev opført i Dubai på fem år. Foto: Juergen Stumpe/Ritzau Scanpix
 
Ferie - 22. dec. 2017 - kl. 15:42 Britisk ambassade i modvind: Advarer turister mod at drikke i Dubai

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen