Virker det fristende at løbe fra regningen? Eller kunne du blot tænke dig at få ting gratis? Så skal du måske følge amerikaneren Raven Felix Nulls eksempel.
Han har nemlig fået syv overnatninger på syv forskellige hoteller, to udlejningsbiler, en måneds taletid og en rodbehandling helt uden betaling.
Svøm med verdens største dyr - hvis du tør?
Og det er blot nogle af de ting, Raven Felix Null har fået 'forærende'. Det har den 24-årige amerikaner tilstået på en Reddit-tråd under brugernavnet, 'koalahumper', skriver Daily Mail.
Han mener, at det skyldes, at han har ændret sit efternavn til 'Null', der af mange computerprogrammer ikke genkendes som et efternavn – systemet genkender ham ganske enkelt ikke som en person, men det tror i stedet, at 'Null' betyder 'mangel på data'.
– Jeg har fået mange ting helt gratis, fordi dårlig kodning giver en effekt, hvor 'efternavn ikke må stå tomt'. Og den person, der hjælper mig, påstår, at han eller hun, 'bare skriver mine informationer ind senere', men de gør det aldrig eller er aldrig i stand til at gøre det, skriver han på Reddit.
Ikke hensigten
De gratis goder var dog ikke den oprindelige hensigt med navneskiftet. Raven Felix Null afslører på Reddit-tråden, at han oprindeligt skiftede navn for at lægge afstand til sin meget religiøse familie.
Flere danskere skal holde ferie i Danmark
I stedet for for- og mellemnavnene Jonathan og David skiftede han til Raven og Felix, fordi han altid har synes om de to navne, fortæller han på siden.
Men inspirationen til efternavnet kom et helt andet sted fra.
– Jeg valgte efternavnet, Null, fordi det betyder 'ingenting'. Det betyder, at jeg ikke længere har nogen bånd til min familie overhovedet, skriver han på siden.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.