Når du er til yogaundervisning hos Bier Yoga i Berlin er det ikke kun røven, der ryger i vejret. Her får du formentlig også vendt bunden i vejret på en øl eller to.
Bier Yoga er nemlig, præcis som navnet antyder, øl-yoga.
Se videoen: Robotfugl skal vogte lufthavn
Øl-yogaholdet ledes af den professionelle yogainstruktør Jhula, der ikke ønsker at oplyse sit efternavn til pressen. Han så første gang konceptet på musikfestivalen Burning Man, skriver magasinet Exberliner.
Undervisningen varer en time og koster fem euro, hvilket svarer til cirka 38 kroner.
Men ingen øl-yoga uden øl. Så sørg derfor for at have ekstra seks euro, cirka 45 kroner, med, så du kan købe to øl, som bliver inkorporeret i undervisningen.
Populær trend
Jhulas Bier Yoga er et eksempel på den voksende trend, hvor øl og smidighed praktiseres på samme tid. Trenden er ved at vokse sig stor i USA, skriver Daily Mail.
Hentet af politiet: Kvinde gik amok over flymad
Og det er især populært blandt mandlige nybegyndere inden for yoga-verdenen, fortæller Beth Cosi, grundlæggeren af Bendy Brewski i Charleston, South Carolina og Memphis, USA.
'Bendy Brewski' er yogaundervisning for begyndere, som foregår i bryghuse, hvor deltagerne kan få et par øl efter træningen.
– Mændene kommer ofte, fordi undervisningen afholdes i et bryghus, og de kan få øl efter undervisningen. Det er guleroden. Mange kommer med kærester, koner eller søstre, fortæller Beth Cosi avisen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.