Smitsom sygdom raserer i ferieparadis

En restaurant på ferieøen Mallorca er skyld i, at mindst 33 turister har fået den smitsomme leversygdom hepatits A

33 turister i ferieparadiset Mallorca er blevet ramt af den smitsomme leversygdom hepatitis A. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix
33 turister i ferieparadiset Mallorca er blevet ramt af den smitsomme leversygdom hepatitis A. Foto: Bo Nymann/Ritzau Scanpix

En populær restaurant blandt turister i byen Palma på Mallorca har angiveligt været skyld i, at hele 33 turister er blevet ramt af den smitsomme leversygdom hepatitis A.

Det skriver Daily Mail.

Sygdommen begyndte at sprede sig i sidste måned, men det er først nu, at sundhedsmyndighederne på ferie-øen bekræfter, at der er tale om et udbrud.

Smitte med hepatitis A sker oftest i forbindelse med dårlig hygejne, og derfor blev den unavngivne tapas-restaurant lukket ned og undersøgt i ni dage kort efter udbruddet begyndte, men er nu åbnet op igen.

Fire af de 33, der er blevet smittet med leverbetændelse, er angiveligt ansat på restautanten, mens de øvrige 29 smittede er restaurantgæster.

Tiden fra smitte til sygdomsudbrud er fra 10 til 40 dage, og derfor kan det ikke udelukkes, at antallet af smittede vil stige i den kommende tid.

Symptomer på hepatitis A er kvalme, muskel- og ledsmertet samt feber. Sygdommen varer normalt to til tre uger, men i slemme tilfælde kan den vare i op til to måneder.

Se også: Frem med tegnebogen: Elsket dansker-destination vil flå dig for penge

Stort hygiejne-problem på Mallorca
Ifølge Express har fødevarestyrelsen på Mallorca gennem længere tid kæmpet med at få restauranterne på øen til at skærpe deres hygiejne.

I løbet af sidste år blev der udført 3071 gennemsyn af restauranter på Mallorca, hvoraf der blev fundet hele 2618 forseelser. Derudover modtog hele 125 restauranter sanktioner, to ud af tre restauranter klarede kun tjekket med nød og næppe og hele 23 restauranter blev lukket ned for en kort periode.

- Et samfund, der er bygget op på turisme, har ikke råd til den slags statistikker, lyder det fra Margalida Buades fra fødevarestyrelsen i Spanien.

Se også: 15-årig fik bihulebetændelse på ferien: Nu har han mistet synet

36 kommentarer
Vis kommentarer