Sms lover gratis billetter: SAS advarer kunder om svindel

Sms'erne lover kunderne, at de oven på strejken kan få billige eller gratis billetter, men det er svindel, oplyser SAS

Flere skandinaviske SAS-kunder har modtaget falske sms'er med tilbud om billige eller gratis billetter. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Flere skandinaviske SAS-kunder har modtaget falske sms'er med tilbud om billige eller gratis billetter. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter syv dages strejke blev parterne i SAS-strejken sent torsdag aften enige om en aftale.

Over 380.000 passagerer blev ramt af de aflyste flyafgange i løbet af strejken, og efter strejkens ophør begyndte flere skandinaviske kunder pludselig at få sms'er med lovning om billige eller ligefrem gratis billetter mod betaling af et bookinggebyr på 19 kroner. Det skriver Aftonbladet.

Se også: Strejken er slut: SAS er på vingerne igen

Men sms'erne er falske, og man skal ikke åbne linket i sms'en, lyder advarslen fra SAS ifølge den svenske avis.

'Strejken er forbi. Derfor giver vi 2 billetter til kun 19 kr.,' lyder indholdet i en udgave af de falske sms'er.

'Strejken er ovre, og derfor giver vi 2 gratis billetter,' lyder en anden udgave, hvor den eneste omkostning er et bookinggebyr på 19 kroner.

På flyselskabets facebookside har flere kunder skrevet ind for at blive klogere på, hvorvidt sms'en virkelig også var fra SAS.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

På facebookopslagene kan man også se, at SAS forsøger at besvare kunderne så hurtigt som muligt, så kunderne ikke trykker på linket i svindel-sms'erne.

Forsøger at stoppe sms'erne
Indtil videre ser de falske sms'er mest ud til at have ramt svenske kunder, og den falske afsender hedder da også 'SASflyg'.

Til Ekstra Bladet oplyser SAS' danske afdeling følgende:

- Vi har kendskab til, at der cirkulerer falske beskeder i Skandinavien, og vi er selvfølgelig i gang med at få stoppet dem, oplyser SAS Danmark til Ekstra Bladet.

Se også: SAS-direktør: Vi er glade for at vi igen kan komme på vingerne

Men selv om disse sms'er er falske, og tilbuddet om billige eller gratis billetter altså er for godt til at være sendt, kan strejkens ophør faktisk godt ende med, at kunderne kan se frem til billigere flybilletter, vurderer en ekspert.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere