Snyder turister: 19.000 kroner for en tallerken shawarma

Ingen penge refunderet til turist, selvom shawarmapris var en 'fejl'

Shawarma kan være lækkert, hvis det er godt tilberedt, men de fleste vil nok mene, at 19.000 kroner for en tallerken er for dyrt. Foto: Colourbox
Shawarma kan være lækkert, hvis det er godt tilberedt, men de fleste vil nok mene, at 19.000 kroner for en tallerken er for dyrt. Foto: Colourbox

Hun svinger sit kreditkort i et hurtigt øjeblik, men får ikke set det beløb, som hun faktisk betaler.

Men så kigger hun en ekstra gang på kvitteringen.

Hun har lige betalt 10.100 shekel for en omgang shawarma. Beløbet svarer til 19.397 danske kroner.

Se også: Dét var en dyr kebab

Lovet pengene tilbage
Sådan beskriver amerikaneren Laura Ziff en aften i starten af august, hvor hun bare skulle have stillet den hurtige sult.

Hun er på ferie i Jerusalem og besøger Den Gamle By.

Ejeren af restauranten forsikrer Laura Ziff om, at det er en fejl. Hun vil få pengene tilbage hurtigst muligt.

Se også: Turistfælde tog 8000 for et måltid: Skamfuldt!

Laura Ziff tager hans ord for gode varer, for manden virker oprigtigt ked af fejlen, synes hun.

Dagen efter flyver hun hjem til USA.

Men tilbagebetalingen udebliver. Efter to ugers venten sætter Laura Ziffs sig til tasterne. Hun vil selv prøve at få pengene tilbage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Laura Ziffs opslag på Facebook, hvor hun beder om hjælp til at lokalisere restauranten. Her skriver hun også, at hun har kontaktet sin bank, men at processen med at føre pengene tilbage tager 60 dage.
Laura Ziffs opslag på Facebook, hvor hun beder om hjælp til at lokalisere restauranten. Her skriver hun også, at hun har kontaktet sin bank, men at processen med at føre pengene tilbage tager 60 dage.

Se også: Pas på: Denne nye ferie-fidus snyder jer for tusindvis af kroner

Tidligere medarbejder: Det er ikke første gang
Et tv-hold fra det israelske medie Channel 13 opfanger opslaget og sætter sig for at opsøge restauranten.

Ejeren af restauranten påstår igen, det er en fejl, selvom fejlen på det tidspunkt ikke er rettet i tre uger.

Sagen udvikler sig herefter i de israelske medier, da en tidligere medarbejder på restauranten står frem og fortæller, at det ikke er første gang, at 'fejlen' er sket.

- Det er ejerens måde at tjene penge på. Det er derfor, at jeg sagde op. De fuskede med priserne - det er forfærdeligt. Politiet kom tre gange med turister for at klage, fortæller den tidligere medarbejder til mediet Keshet 12's morgennyheder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kvitteringen for en shawarma-tallerken som kostede 10.100 shekel. Foto: Laura Ziff.
Kvitteringen for en shawarma-tallerken som kostede 10.100 shekel. Foto: Laura Ziff.


- De arbejder sådan her: De har ikke nogen menu. De siger bare til turister, at det koster 80 for en tallerken med shawarma, men så tager de pengene i dollars eller euros i stedet (80 shekel svarer til 153 kroner, hvor 80 euro svarer til 596 kroner, red.). Nogle gange lægger kunderne mærke til det og stopper betalingen, men andre gange giver de bare kreditkortet og skriver under, siger den tidligere medarbejder, som er anonym.

Rejsetips - 11. dec. 2018 - kl. 22:11 Pas på kreditkortet: Her får danske turister narret penge fra sig

Laura Ziff oplyste for to dage siden på Facebook, at hun endnu ikke har fået pengene tilbage. Hun oplyser endvidere, at hun er i kontakt med politiet.

Næste gang hun køber shawarma, kigger den amerikanske kvinde nok en ekstra gang, før hun svinger kortet.

130 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere