Søstre tog almindeligt feriebillede - opdagede straks hvad det lignede

En teenagepige ville have et billede, hvor hun spiste softice i Venedig. Nu går fotoet verden rundt

Et af Trishna Pemas feriebilleder er gået viralt, fordi det ligner et populært meme på de sociale medier. Se billedet nede i artiklen. Foto: Privat
Et af Trishna Pemas feriebilleder er gået viralt, fordi det ligner et populært meme på de sociale medier. Se billedet nede i artiklen. Foto: Privat

Sidste måned var 16-årige Trishna Pema og hendes søster fra Cape Town i Sydafrika på ferie i Venedig.

Her tog de naturligvis en masse billeder af sig selv stående i den italienske storbys foto-venlige gader og kanaler.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Trishna og hendes søster var i sidste måned på ferie i Venedig, hvor de fik taget en masse billeder. Foto: Privat
Trishna og hendes søster var i sidste måned på ferie i Venedig, hvor de fik taget en masse billeder. Foto: Privat
 

Blandt andet, da Trishna Pema netop havde købt sig en is på Markuspladsen, besluttede søstrene, at det var en oplagt billedmulighed.

Da pigerne senere på dagen gik høsten af selfies og turistbilleder igennem på kameraet, gjorde de imidlertid en pudsig opdagelse. Billedet, hvor teenagepigen fra Sydafrika står og nyder synet af sin nyindkøbte softice, mindede straks pigerne om et andet billede.

- Vi bladrede gennem billederne og bemærkede parret i baggrunden, fortæller Trishna Pema til BuzzFeed News.

Billedet, som med det samme sprang frem på pigernes nethinde, var det stock-foto fra billedbureauet Getty Images, som sidste år gik viralt med tilnavnet 'den distraherede kæreste'.

Det opstillede billede viser en ung fyr, der vender sig om og med et fjoget udtryk tjekker bagdelen på en kvinde, han netop er gået forbi, alt i mens hans kæreste ved siden af ham sender ham et forarget blik.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dette billede gik super-viralt som meme på de sociale medier sidste år. Det blev kendt under navnet 'den distraherede kæreste'. Foto: Shutterstock
Dette billede gik super-viralt som meme på de sociale medier sidste år. Det blev kendt under navnet 'den distraherede kæreste'. Foto: Shutterstock
 

På de sociale har billedet siden sidste år taget flere runder i det virale landskab, hvor brugerne tildeler det forskellige nye betydninger.

Billedet er blevet til et såkaldt meme og er også blevet et slags viralt symbol på fristelser, der stjæler folks opmærksomhed. Billedet skabte også debat, fordi flere mente, at det var sexistisk.

Nu er virkelighedens version af det virale billede altså opstået i form af 16-årige Trishna Pemas isbillede. For da de to søstre fik øje på parret i baggrunden, viste det sig, at hele scenariet nærmest var en kopi af det, stock-billedet fra Getty Images portrætterede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er virkelighedens 'den distraherede kæreste'-meme. Foto: Privat
Her er virkelighedens 'den distraherede kæreste'-meme. Foto: Privat
 

- Vi så straks ligheden, fortæller Trishna Pema, som efter den sjove opdagelse lagde billedet op i en gruppechat, hun havde med nogle af sine venner. Hendes veninde, Amahle Mnyamana, lagde så billedet på Twitter sammen med det ’originale’ billede af den distraherede kæreste, og så tog det fart.

Hundredtusindvis af Twitter-brugere har nu gendelt billedet og lavet forskellige pudsige manipulationer.

Nu kunne Trishnas ven godt tænke sig at finde manden på billedet.

- Han fortjener sandelig da al æren for sine fotobombe-evner, siger Amahle til BuzzFeed News.

Næsten samtidig med, at Trishnas foto tager fart som virkeliggørelsen af et populært meme, går dette feriebillede verden rundt. Men af helt andre årsager - for er det verdens dummeste feriebillede?

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere