Solcremer forbydes i dette ferieparadis

Byen vil forhindre, at visse ingredienser forurener stranden og koralrevet

Key West er utrolig populær blandt turister. Foto: Steen Wrem/Ritzau Scanpix
Key West er utrolig populær blandt turister. Foto: Steen Wrem/Ritzau Scanpix

Enhver solcreme med to af de mest almindeligt brugte stoffer vil i fremtiden blive forbudt at smøre sig ind i på de populære turiststrande i Key West, Florida, USA.

Det skriver Travel and Leisure.

De to kemiske ingredienser er Ethylhexyl methoxycinnamate (octinoxate) og benzophenone-3 (oxybenzone) og findes i diverse solcremer - både herhjemme og i udlandet.

Florida-byen Key West har valgt at forbyde solcremer med de to substanser for at beskytte Great Florida Reef.

Flere undersøgelser viser, at produkter med octinoxat og oxybenzone falder af badernes kroppe og dermed efterlades i havet og skader de allerede-truede koralrev ved eksempelvis at blege dem.

Se også: Nu skal du have tilladelse til at besøge denne Kanarie-ø

Forbyder salget
Forbuddet tages i kraft i januar 2021, men det betyder ikke, at der vil være vagter, der går rundt og tjekker de badende.

I stedet betyder det, at solcremer indeholdende octinoxat eller oxybenzone ikke længere vil blive solgt i butikker i området.

- Der er tusindvis af solcremer derude, og vi har kun et rev, udtaler borgmesteren i Key West, Teri Johnston, til Washington Post.

- Og vi har en mulighed for at gøre en lille indsats for at beskytte det. Jeg tror på, at det er vores ansvar.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk, så er de to stoffer også hormonforstyrrende. I en test foretaget i juni sidste år fandt man disse stoffer i produkter fra blandt andet Nuxe, Lancaster og Estee Lauder, der alle sælges herhjemme.

Det er ikke kun Key West, der har forbudt solcremer med disse stoffer for at beskytte miljøet og koralrevene. Også på Hawaii og i Caribien har man for nyligt indført forbud.

Se også: Landet hvor folk spiser guld

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere