Sommerferien i fare: Mangel på hoteller i danskerparadis

Der er mangel på hoteller på den yderst turistpopulære ferieø Mallorca

Danskerne kan risikere at få ødelagt ferien til Mallorca, fordi udbuddet af hoteller ikke er stort nok på den populære ferieø. Foto: TUI/Peter Malmrup
Danskerne kan risikere at få ødelagt ferien til Mallorca, fordi udbuddet af hoteller ikke er stort nok på den populære ferieø. Foto: TUI/Peter Malmrup

Om blot et par måneder vender mange danskere snuden sydpå, når sommermånederne tager sit indtog.

Et af de mest populære steder at tilbringe ferieugerne er på den spanske ferieø Mallorca i Middelhavet, hvor man kan slukke sin tørst i sangria og gå mæt i seng med maven fuld af tapas.

Rejseselskabet TUI skriver i en pressemeddelelse, at de forventer, at 65.000 danskere i juli måned vil bestille en rejse til den turistpopulære ferieø, hvilket i så fald vil være en danmarksrekord og en stigning på 14 procent i forhold til sidste år, hvor tallet lå på 57.000.

På grund af Mallorcas store popularitet har flere flyselskaber lagt ekstra ruter ind, så flest mulige danskere kan komme afsted til deres favoritdestination.

Men det kan hurtigt blive et problem for de rejseglade danskere, forklarer pressechef for rejseseskabet TUI, Nikolai Johnsen:

- Mange danskere vil nok blive fristede til at købe billige flybilletter først og så tænke over hotellet i anden omgang. Men der bliver problemet så, at der slet ikke er nok hotelværelser på Mallorca i forhold til de mange nye tilrejsende. På den måde kan den billige flybillet ende med at blive en dårlig investering, siger Nikolai Johnsen.

Sådan sparer du penge på storbyferien

Rammer børnefamilier
Rejseselskabet TUI forventer derfor, at flere tusinde danskere kommer til at mangle hotelværelser på Mallorca i juli måned, og at mange af de danskere, der er heldige nok til at få fat i et værelse på den populære ferieø, vil blive skuffet:

- Det er jo især danske børnefamilier, der rejser i juli, og de forventer direkte adgang til strand, børnepools og en generelt børnevenlig atmosfære. Men den slags hoteller er der bare ikke nok af, og derfor risikerer mange at komme til at bo et knap så attraktivt sted, og det kan jo lægge et pres på den gode stemning hos familierne, siger Nikolai Johnsen, som har et godt råd til de danskere, der vil nyde ferien på Mallorca:

- Sørg for at bestille finde den rigtige overnatningsmulighed først. Bagefter vil man stadig have et fuldt opdækket tag-selv-bord, når det kommer til flyløsninger.

Dansk fodboldhold fik pengene retur: Banen var fyldt med muldvarpeskud