Spanien siger stop: Ikke flere frække turister i gaden

En spansk by vil sætte en stopper for turisters upassende opførsel

Den spanske landsby Mojacar er træt af turister, der ikke opfører sig ordentligt i offentligheden. (Foto: Flickr/Sean Ryan)
Den spanske landsby Mojacar er træt af turister, der ikke opfører sig ordentligt i offentligheden. (Foto: Flickr/Sean Ryan)

Fulde og vilde turister, der for eksempel er på polterabend, kan nu se frem til både bøder og reprimander, hvis de skejer ud i en særlig by i Spanien.

Stedet, hvor man skal holde lidt igen, er den spanske landsby Mojacar på den sydlige del af Almerias kyst. Landsbyen har nemlig lavet et forbud, blandt andet mod brug af upassende festartikler som oppustelige penisser og dukker i byens gader. Det skriver Daily Mail.

Det er slut med uregerlige turister, som giver landsbyen et dårligt image, slår byrådet fast.

– Vi er trætte af højrøstede grupper, der går rundt med oppustelige dukker eller penishårbånd. Vi vil simpelthen ikke have denne form for uanstændig opførsel i vores landsby, siger byens borgmester Rosa María Cano til det spanske radionetværk Cadena Ser radio.

Borgmesteren understreger dog, at det ikke er et komplet forbud mod polterabender og andre festligheder, men kun mod upassende adfærd.

Hvis man alligevel skulle blive fanget med den tilfældige oppustelige penis i hånden, skal man være forberedt på at betale en bøde på op til 1000 euro (7445 kroner).

Bøden vil dog oftest være på mellem 100 og 300 euro (745-2234 kroner).

Se også: Nu har de fået nok: Thailand lukker populær turistø  

Ikke for barneøjne
De strengere bøder falder på personer, der opfører sig uanstændigt foran en stor menneskeskare eller på et religiøst område.

Byrådet havde nemlig også byens børn i tankerne, da de besluttede sig for forbuddet. Mange polterabender begynder nemlig så tidligt som klokken 12 om eftermiddagen, hvor små børn stadig kan se med.

Derfor er det ikke kun den klassiske polterabendopførsel og -beklædning, der nedlægges forbud mod. Også badetøj, stødende beklædning og fuldkommen nøgenhed kan ende med at sende dig hjem med en stor bøde i hånden.

Spanien er ikke det eneste land, der vil sætte en stopper for uønskede turistaktiviteter. Thailand er nemlig også begyndt at forbyde turistaktiviteter på flere øer.

1 af 2 Forbuddet i det populære spanske turistområde omfatter også folk, der spiller fodbold i byens gader. (Foto: Flickr/Luise Wagner)
2 af 2 Den spanske landsby Mojacar er træt af turister, der ikke opfører sig ordentligt i offentligheden. (Foto: Flickr/Sean Ryan)
25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere