Spansk ferieby gider ikke fulde turister: Slut med 'happy hour'

Det er slut med billige drinks under 'happy hour' i badebyen Magaluf, hvor politiet nu står klar til at slå ned på de barer, der ikke overholder reglerne

Her ses et lystent par have sex på gaden i Magaluf i 2015. Det er denne slags episoder, som bystyret nu vil forsøge at stoppe.

Badebyen Magaluf har længe været kendt som Mallorcas vildeste partyby, hvor især unge briter suser hen for at bælle bajere og feste, som der ingen i morgen er.

Lokalbefolkningen på den spanske ø har dog næsten lige så længe været trætte af de vilde fester blandt byens turister, hvor alkoholindtaget ofte fører til dårlig opførsel - heriblandt store mængder pis og bræk i gaderne, offentlig sex samt skrig og slagsmål.

Derfor indførte bystyret hele 64 turistforbud sidste år, som dækker over alt fra at bruge sæbe i de offentlige strandbrusere til at klatre i træer, gå topløs rundt og have offentligt samleje.

Men nu viser det sig, at de mange regler ikke har været nok, og derfor er det blandt andet fremover slut med den såkaldte 'happy hour' på byens barer og diskoteker.

Det skriver The Sun.

Happy hour har ellers været en god forretning for byens barer, som har tjent solide penge på, at alkolhol-hungrende unge turister kunne slukke deres ekstreme tørst i billige drinks.

Men det er altså slut nu, da politiet vil slå hårdt ned på barer og diskoteter, som fortsætter med at tilbyde, promovere eller gøre reklame for 'happy hour' eller lignende tilbud.

Bystyret har nemlig netop indført en ny lovgivning, der skal sikre, at natklubberne ikke medvirker til turisternes dårlige opførsel. Og hvis reglerne ikke bliver overholdt, vil det koste en bøde på mellem 600-1500 pund - cirka 5000-13.000 danske kroner.

Det går vildt for sig i Magaluf - alt for vildt. Foto: /ritzau/ Ferie - 7. jul. 2017 - kl. 10:54 Spansk ferieby har fået nok af bræk, pis og offentlig sex: Indfører 64 turistforbud

Forsøger at mindske turisternes udskejelser
Ifølge det britiske medie har politibetjente gået dør til dør på byens diskoteker og barer de seneste dage og gjort ejerne opmærksomme på de nye regler, så alle er klar over tiltaget, inden den travle sommerperiode med tusindvis af turister går i gang.

Derudover er omkring 3000 sedler på både spansk og engelsk blevet delt ud i offentligheden, hvor det nye regelsæt, som også inkluder en bøde på mellem 200-600 pund (1700-5000 kroner), hvis en kunde får lov til at forlade området med et glas eller en flaske i hånden, samt en bøde på op til 3000 pund (knap 26.000 kroner), hvis stedet sælger alkohol til kunder under 18 år, fremgår.

Derudover vil det altså også fremover være en lovovertrædelse, hvis man 'spreder reklamerende budskaber om virksomheder eller aktiviteter, der fremmer eller reklamerer for indtageksen af alkoholiske drikke', hvilket inkluderer skilte med meddelelser såsom 'fri bar', 'happy hour', '2 for 1's pris' etc.

Ifølge bystyret skal de nye regler sikre, at byen undgår overskrifter med ordene 'skandale' og 'udskejelser', og kampagnen har fået sloganet 'Det er også dit ansvar'.

- Vi bliver simpelthen nødt til at mindske turisternes udskejelser og fuldskab, siger den sikkerhedsansvarlige for kampagnen, Andreu Serra.

Udover natklubber såsom barer og diskoteker er blevet advaret om de nye regler, så er byens all-inclusive hoteller også blev opfordret til at gøre det klart over for deres gæster, at de ikke må forlade hotellets område med mad og drikkevarer.

Ferie - 25. jul. 2017 - kl. 13:12 Politiet træt af turist-sex: Her bliver par anholdt i populær ferieby

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere