Spies beroliger kunder: Ingen påvirkning på vores rejser

Rejseselskabet Thomas Cook, som ejer Spies, er tæt på konkurs, men de danske Spies-kunder skal ikke bekymre sig, lyder det

Både flyselskaber og rejseselskaber som Thomas Cook går med jævne mellemrum konkurs. Men hvad har man af rettigheder, hvis det sker? Producer: Martin Lorentsen.

Det britiske rejseselskab Thomas Cook er i store økonomiske vanskeligheder. Netop nu foregår forhandlinger om selskabets fremtid mellem selskab, banker og kreditorer, som ifølge flere britiske medier kan ende i konkurs.

Thomas Cook ejer blandt andet det danske rejseselskab Spies, men ifølge kommunikationschef Lisbeth Nedergaard er det endnu for tidligt at sige, hvilken betydning det kan få for de danske kunder.

- Det eneste vi kan sige, er at Thomas Cook er i en afsluttende fase af forhandlingerne om rekapitalisering. Vi kender ikke udfaldet endnu, og så længe forhandlingerne pågår, kan vi ikke sige noget om, hvilke konsekvenser det vil få for vores rejser, siger hun.

Arkivfoto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix Ferie - 22. sep. 2019 - kl. 09:12 Medie: Spies-ejer Thomas Cook er tæt på konkurs

Bekymrede kunder ringer
Spies kan ikke på nuværende tidspunkt komme med et svar på, hvornår forhandlingerne afsluttes, men kommunikationschefen slår fast, at kunderne hos Spies ikke skal være bekymrede.

- Der er nogle bekymrede kunder, der ringer, det er klart. Overskrifterne i de britiske medier kan vække bekymring. Men vi ved ikke andet, end at vores rejser indtil videre ikke er påvirkede. Og alle vores rejser er omfattet af Rejsegarantifonden, hvis der skulle ske noget, siger hun.

Måske sælges Spies
Konsulent og ekspert i rejser og luftfart Ole Kirchert Christensen følger forhandlingerne tæt.

- Det kan måske ende med en situation, hvor man frasælger Spies og de andre skandinaviske selskaber, men det er for tidligt at sige endnu, siger han.

Han henviser til, at flere britiske medier har spekuleret i salg som en løsning på problemet med finansiering.

De afsluttende forhandlinger begyndte søndag klokken ni britisk tid. Ekstra Bladet følger sagen.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere