Spis ikke ved kirken: Udenlandske love du ikke vidste fandtes

Du kan risikere store bøde og længere fængselsstraffe for at bryde love, du slet ikke vidste fandtes

Havde Nikita Klæstrup havde lagt dette fotografi på de sociale medier, mens hun havde befundet sig i Thailand, ville hun kunne blive idømt fem års fængsel for at have publiceret billeder af den nederste del af sine bryster.

I sidste uge blev en New Zealandsk bar-manager og to af hans burmesiske kollegaer idømt to et halvt års fængsel med hårdt arbejde i retten i Myanmars tidligere hovedstad Yangon.

Den tre mænd blev ifølge Myanmar Times dømt for at fornærme religion, efter at de havde brugt et 'psykedelisk billede' af Buddha iført høretelefoner til at promovere et event på en bar i Yangons Golden Valley-område i december.

Og der er mange love i andre lande, som du skal være yderst opmærksom på, når du rejser, for du kan hurtigt komme i problemer.

Nigeria:

Det er ulovligt at tage mineralvand med ind i Nigeria. Hvis du bliver taget bliver vandet konfiskeret, og du vil få en bøde.

Japan:

Det er ulovligt at medbringe ganske almindelig næsespray indeholdende pseudoephedrine, når du rejser til Japan. Det vil du få en bøde for.

Saudi Arabien:

Hvis du fotograferer statsbygninger, militære anlæg eller paladser vil du blive arresteret og smidt i detentionen.

Italien (Firenze):

Det er forbudt at spise eller indtage drikkevarer i umiddelbar nærhed af kirker og offentlige bygninger i den italienske by Firenze, samt at sidde på trappetrin. Store bøder vil blive tildelt den, der vover pelsen.

Singapore:

At tygge tyggegummi mens du rejser med metroen i Singapore er strengt forbudt, og du kan se frem til en bøde, hvis du tygger løs.

Barbados:

Det er forbudt for alle - både børn og voksne - at iklæde sig camouflagetøj, og du vil få en bøde, hvis du overtræder loven.

Italien (Venedig):

Det er slut med at fodre duerne på de store pladser i Venedig. De lokale er trætte af fuglene, og du vil få en bøde, hvis du forsøger at give fuglene mad.

Sri Lanka:

Turister er blevet arresteret og udvist for at fornærme Buddha og Buddhismen. Og det er ligemeget, om du gjorde det med vilje eller ej.

Spanien (Barcelona):

I Barcelona er det ulovligt at gå rundt i bikini, badeshorts eller generelt med bar brystkasse, hvis ikke du befinder dig i nærheden af stranden i den spanske by. Det koster en bøde.

Fiji:

Strenge strandregler findes også i det paradisiske Fiji. Her vil du få en bøde for at solbade topløs.

Maldiverne:

Det er absolut forbudt for turister og andre besøgende offentligt at tilbede en anden religion end islam, hvis du befinder dig på Maldiverne. Du vil ryge direkte i arresten.

Thailand:

En af de helt ukendte love finder du i Thailand. Her kan du ende med fem års fængsel, hvis du som kvinde fotograferer det nederste af dine bryster og lægger det på de sociale medier.

88 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere