Spis og drik i selskab med ugler, katte og slanger

Flere caféer byder nu på muligheden for at kæle med dyr, mens du spiser – det skulle virke afstressende

(Foto: Feline DaCat/Flickr)
(Foto: Feline DaCat/Flickr)

Dyrecaféer har længe været et hit i Asien, men det er ikke kun øst på, at de dukker op, også herhjemme og i resten af Europa åbner der i disse år dyrecaféer. Gæsterne kan kæle med dyrene, mens de spiser eller bare nyde deres selskab – ifølge caféejerne skulle det virke afstressende, men det kræver nok, at man er vild med dyr.

Se også: Deler gratis rejser ud til 'de søde'

Herunder finder du et par eksempler på dyrecaféer.

Ugle-bar
I Tokyo findes der allerede to ugle-barer, hvor gæster kan nyde en cocktail i selskab med ugler. De er så populære, at trenden nu forsøger sig i en anden del af verden, nærmere bestemt i London.

Se også: Passagerer fanget i syv timer – piloterne sov

London-versionen af ugle-baren 'Annie and the Owl' kommer dog kun til at eksistere i en kort periode, det bliver nemlig en pop-up bar – en bar der kun er der for en kort periode – som kommer til at have til formål at samle penge ind til at støtte ugler i den vilde natur. Det skriver Daily Mail.

Næsten 25.000 kommende gæster har ifølge avisen allerede betalt de ca. 200 kr. en billet koster, så de er sikre på at få en plads, når baren holder åbent mellem d. 19. og 25. marts – uglerne kan altså se frem til en god slat i donationsbøsserne.

På trods af den gode hensigt møder 'Annie and the Owl' dog kritik. Over 2.000 underskrifter fra dyreelskere, som er imod barens koncept, er blevet samlet ind.

– Det er svært at forstille sig noget, der vil være mere skræmmende for en ugle, som har virkelig god hørelse, end at blive lukket inde i et rum fyldt med berusede, larmende mennesker på en bar, siger en talsperson fra dyrevelfærdsorganistionen Change.org, der står bag underskiftindsamlingen, til avisen.

Se også: Fulgte GPS'en blindt og kørte fast på vej til ø

Kattecaféer
Kattecafeer er vældigt populære i Asien – i Tokyo alene er der over 100 af slagsen. Men det er ikke kun i de asiatiske lande, at du kan finde dem. Paris og London har dem også, og vores egen København har også en.

'Café Miao', som ligger på H.C. Andersens Boulevard i København, er Danmarks første katte-café. Her kan gæsterne drikke deres Caffe latte og nyde en af caféens særlige katteformede småkager, alt imens de kæler en af caféens katte – det skulle ifølge caféens kinesiske ejer, som har det passende navn Miao Hansen, have en afstressende effekt.

– I dag er der mange mennesker, der er stressede, og så er det afstressende at sidde og kæle med en kat, fortalte hun i forbindelse med åbningen til tv2.dk.

Hundecaféer
Caféer fyldt med menneskets bedste ven kan findes mange steder – f.eks. i London på The House of Hounds i bydelen Shoreditch, på caféen Martha & Lotte i Mannheim i Tyskland og på The Dog Café i Los Angeles i USA. Oftest drejer det sig dog om caféer, hvor gæster er velkomne til at tage deres egen hund med, og ikke om caféer, hvor hundene bor i caféen.

Se også: Verdens bedste hotelbyer – én er vores nabo

Slanger, geder, høge og skildpadder
Når det kommer til mad i selskab med dyr, er vi i Vesten ikke kommet så langt, som de er i andre dele af verden. I Japan er det ikke bare katte, som sidder med ved cafébordene. Her findes caféer med stort set alle de dyr, du kan forestille dig. På Café Little Zoo i Narashino kan du f.eks. spise i selskab med slanger, en ged, skildpadder eller høge – caféen har 20 forskellige dyrearter at vælge imellem. Det skriver Japan Daily Press.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere