Sri Lanka: Turismen er kommet sig hurtigt efter terrorangreb

Sri Lankas lufthavne har oplevet en dramatisk genopretning i trafikken efter et stejlt fald forårsaget af terrorbomberne i april 

Turister går tur på stranden i Colombo, Sri Lanka, mens militæret patruljerer. FOTO: DINUKA LIYANAWATTE
Turister går tur på stranden i Colombo, Sri Lanka, mens militæret patruljerer. FOTO: DINUKA LIYANAWATTE

I april måned blev Sri Lanka ramt af flere selvmordsbombere, som skabte kaos og usikkerhed i landet.

Det gik også hårdt ud over turismen.

Se også: Betaler prisen for terror

Lige efter angrebene på kirker og hoteller, hvor mange mennesker døde, faldt flytrafikken med 25-30 procent, ifølge Sanjeewa Wijeratne, administrerende direktør for Sri Lankas Airport and Aviation Services.

Faldet varede indtil juni måned og var en seriøs trussel mod landets turisme-industri, som mange lever af.

Genopretningen startede meget langsomt, da mange rejsende var påholdende med at bestille billetter. Men nu er trafikken stort set, som den var før, hvor 'alle fly er fulde igen', fortæller Sanjeewa Wijeratne til World Routes.

Rejseunivers Sri Lanka: Her er madkenderens gastroguide

Overraskende hurtig genopretning
Sanjeewa Wijeratne forudser, at antallet af passagerer vil være tilbage på niveauet før terrorangrebet i november.

- Jeg mener, at det er en virkelig hurtig genopretning. Vi troede alle, at det ville tage mindst to år at komme tilbage, men genopretningen har været hurtigere end forventet, siger Sanjeewa Wijeratne.

Se også: Sri Lankas politi: Alle mistænkte er anholdt eller dræbt

Emirates og Qatar Airways er to af de flyselskaber, som har set passagertallet komme tilbage til det normale.

Det er især de kinesiske og japanske rejsende, som har været tilbageholdende med at rejse til Sri Lanka på grund af bekymringer for sikkerheden. Men to kinesiske flyselskaber, som dengang trak deres ruter til Sri Lanka ud, er nu tilbage igen. Det russiske Aeroflot trak sig også ud, men forventer at starte ruterne igen denne vinter.

Det danske udenrigsministerium anbefaler stadig rejsende til Sri Lanka at være forsigtige.

'Når du rejser til Sri Lanka, bør du til enhver tid være opmærksom på din personlige sikkerhed og udvise stor forsigtighed på grund af risikoen for terror og en ustabil sikkerhedssituation', skriver Udenrigsministeriet på deres hjemmeside.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere