Station evakueret: Mand medbragte bombe fra Anden Verdenskrig

Turister og andre rejsende fra togstationen Gare du Nord i Paris strandede i byen, da en bombe fra Anden Verdenskrig fik flere tog aflyst

Det er ikke første gang, at rejsende har været strandet på Gare du Nord-stationen i Paris på grund af aflyste Eurostar-tog. I 2008 havde personer vandaliseret flere tog, og en betonpæl var blevet smadret ind i el-ledningerne. (Foto: AP/Arkivfoto)
Det er ikke første gang, at rejsende har været strandet på Gare du Nord-stationen i Paris på grund af aflyste Eurostar-tog. I 2008 havde personer vandaliseret flere tog, og en betonpæl var blevet smadret ind i el-ledningerne. (Foto: AP/Arkivfoto)

Frankrig har i forvejen nok problemer med transporten med både strejker og benzinkrise.

Men lige netop i Paris blev kaosniveauet sat en tand op, da en passager forsøgte at snige en bombe fra Anden Verdenskrig igennem togstationens sikkerhedskontrol. Det skriver Evening Standard.

Passagerens smuglerforsøg skabte mange forsinkelser på flere af eftermiddagsafgangene, og det endte i sidste ende med, at den franske Gare du Nord-station blev evakueret, og to tog til Londons St Pancras station blev aflyst.

– Nogen forsøgte at snige sprængstoffer fra Anden Verdenskrig gennem sikkerhedskontrollen i Paris, så de besluttede sig for at aflyse to tog af frygt for sikkerheden. Sprængstoffet var dog en souvenir og var derfor ikke farlig, siger en Eurostar-medarbejder hos St Pancras station i London til avisen.

Da stationens personale ikke kunne tilbyde andre transportmidler, strandede flere passagerer i byernes by.

– Fordi der også foregik teknisk arbejde i tunnellen i løbet af natten, var de nødt til at aflyse togene og var heller ikke i stand til at sende nye ud senere på aftenen. Så folk måtte overnatte i Paris, siger medarbejderen.

Se også: Usynligt tog er snart på skinnerne

Ventede i flere timer
Selvom det kun var to tog, der måtte aflyses, blev en stor del af stationens passagerer berørt af hændelsen.

Flere tog blev forsinket med mange timer, mens bomben blev undersøgt. Og passagererne på de aflyste tog måtte også vente flere timer, før de fik information om aflysningerne.

– Det er et stort managementproblem, for vi havde siddet i toget i en time, og de fortalte os kl. 23.10, at toget var aflyst. Folk fandt altså først ud af meget sent, at de skulle overnatte i Paris. Jeg var på toget, der skulle køre 20.40, så der gik tre timer, før jeg fik noget at vide. De kunne godt have fortalt os om aflysningen meget før, siger en af passagererne, Matthew Kiss, til avisen.

På grund af de sene informationer havde samtlige passagerer også svært ved at finde ledige værelser på hotellerne i området.

Jak May skulle have været med et af de aflyste tog, men måtte i stedet bruge mere end 1900 kroner på hotelværelse til ham selv, konen og to venner.

– Kommunikationen har været ganske forfærdelig. Vi måtte trygle Eurostar-medarbejdere om at tale engelsk med os. Det var som om, de var bange for at informere os om noget som helst, siger han til avisen.

En talsmand fra Eurostar forsikrede alle berørte passagerer om, at de ville få erstatning for alle ekstra omkostninger.

Se her, hvordan verdens længste jernbanetunnel ser ud efter 17 års arbejde.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere