Stewardesse afslører: Der er fejl på ALLE fly

Tidligere stewardesse taler ud om sine mange år i flybranchen, og det er ikke særlig kønt – hun fortæller, at der er noget galt med bogstavelig talt alle fly, og så opfordrer hun passagerer til at droppe kaffen på grund af bakterier

Den tidligere stewardesse Allison Hope anbefaler, at du holder dig fra de varme drikke på flyet, og så bør du desuden rengøre din spisebakke, da den er fyldt med bakterier. (Foto: Austrian Airways/Flickr)
Den tidligere stewardesse Allison Hope anbefaler, at du holder dig fra de varme drikke på flyet, og så bør du desuden rengøre din spisebakke, da den er fyldt med bakterier. (Foto: Austrian Airways/Flickr)

Det plejer at se så rent og klinisk ud om bord på et fly, men sandheden er, at der lurer en masse ting under overfladen på flyindustriens ellers så flot polerede overfalde.

Sådan lyder historien om branchen i hvert fald fra den tidligere stewardesse Allison Hope, der har åbnet op og skrevet om sine oplevelse med den industri, hun har arbejdet indenfor i adskillige år.

Se også: Se billederne: Fotografs rejsekammerat er dinosaurus

Det sker i en blogpost på det amerikanske nyhedssite Refinery29.

Og det er ikke småting, som den tidligere stewardesse afslører.

Hun advarer nemlig blandt andet passagerer mod at spise mad, der ikke er ordentligt forseglet, og så bør du aldrig lægge din bolle direkte på spisebakken igen, da den kan være fyldt med ulækre colibakterier.

Allison Hope mener endda, at man bør holde sig helt fra maden på nogle af lavprisselskabernes ruter. Hun understreger dog samtidig, at maden hos de fleste af de internationale flyselskaber er helt i orden.

Drop kaffen

Du bør vente med en kop kaffe eller te til efter i er landet, fortæller Allison Hope.

Se også: Fræk tendens: Flere booker hotelværelser på timebasis

Vandet til de varme drikke bliver nemlig opbevaret i en stor tank, der er meget svær at rengøre,  hvilket betyder, at det kan være fyldt med bakterier, hvis det ikke bliver kogt tilstrækkeligt.

Som bekendt går flyene gennem en omfattende sikkerhedsprocedure, inden de letter, men Allison Hope afslører, at der faktisk er mindre fejl og mangler ved bogstaveligt talt alle fly.

Hvis problemet ikke udgør en umiddelbar fare for passagererne og flypersonalet, venter man nemlig med at rette fejlen(e) til et senere tidspunkt, så man undgår forsinkelser og logistisk bøvl.

Ferie - 19. feb. 2016 - kl. 19:33 Afskyelig snemand fanget på video

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere