Stewardesse sagsøger kollega for 6,5 millioner

Kvinden påstår blandt andet, at den anden stewardesse var tæt på at kvæle hende i et tørklæde

En stewardesse påstår, at hun blev trukket ned langs midtergangen i sit tørklæde af en anden stewardesse. Foto: Colourbox
En stewardesse påstår, at hun blev trukket ned langs midtergangen i sit tørklæde af en anden stewardesse. Foto: Colourbox

To kvindelige stewardesser fra det amerikanske flyselskab American Airlines kan bestemt ikke betragtes som synderligt kollegiale over for hinanden.

I hvert fald har den ene af stewardesserne ved navn Kathy Ida Wolfe sagsøgt den anden, Laura Powers, samt sin arbejdsgiver for intet mindre end en million dollars (6,5 million kroner), efter at de to stewardesser røg i totterne på hinanden i et voldsomt slagsmål under en flyvning.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt Dallas News og Fox News.

Kathy Ida Wolfe påstår i søgsmålet, som Dallas News har fået indsigt i, at Laura Powers tog fat i hendes tørklæde og slæbte hende ned gennem midtergangen til frit skue for passagererne om bord, mens hun var ved at blive kvalt i tørklædet.

Derudover beskylder 56-årige Wolfe sin kollega for ’på en ondskabsfuld måde’ at have gravet sine fingernegle ned i Wolfes arm samt at have smækket døren på en madvogn op på Wolfes arm.

Se også: Fuld mand tissede på medpassager

'Det var hendes egen skyld'
Flyvningen fandt sted helt tilbage i juni 2016, men fordi Kathy Ida Wolfe påstår, at flyselskabet ikke straffede Laura Powers for hændelsen, er hun altså nu gået rettens vej for at få erstatning for sine skader som følge af hændelsen.

Wolfe påstår, at hun fulgte sin arbejdsgivers procedurer ved at anmelde overgrebet til kaptajnen om bord, til de øvrige kabinemedlemmer samt til lederen af kabinepersonalet, men at flyselskabet ikke gjorde noget.

- Jeg meldte derfor også det voldelige overgreb til myndighederne, da American Airlines ikke undersøgte hændelsen nærmere og heller ikke gjorde noget for at garantere min sikkerhed på jobbet, siger Kathy Ida Wolfe i søgsmålet.

Både flyselskabet og den sagsøgte stewardesse afviser, at de er ansvarlige for Wolfes skader, som de begge påstår, at hun 'selv er skyld i eller som minimum har bidraget til’.

American Airlines har afvist at kommentere søgsmålet i sig selv, men deres talsmand, Ross Feinstein, har givet følgende udtalelse til Fox News:

- American Airlines stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere føler sig trygge og respekterede.

Det er uvist, hvad der skabte konflikten mellem de to stewardesser, samt hvornår sagen skal for retten.

Ferie - 28. maj. 2018 - kl. 13:31 Fuld passager i slagsmål på fly: Måtte ikke få flere øl

44 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere