Stewardesser bliver syge af giftige uniformer

Kemikalier og tungmetaller er angiveligt skyld i, at de flyansatte bliver syge

En stewardesse serverer drinks i sin uniform fra Lands Ends, som angiveligt skulle være giftig. Foto: Delta Air Lines
En stewardesse serverer drinks i sin uniform fra Lands Ends, som angiveligt skulle være giftig. Foto: Delta Air Lines

Verdens andenstørste flyselskab målt på antal passagerer, Delta Air Lines, planlægger nu at udskifte deres ansattes uniformer efter hundredvis af deres medarbejdere har klaget over helbredsproblemer forårsaget af tøjet.

Uniformerne, som er båret af Deltas flypersonale, gate-medarbejdere og andre ansatte i kundeservicen, er lavet af tøjvirksomheden Lands End. Uniformerne har været i brug siden maj 2018, selvom nogle medarbejdere har klaget over helbredsproblemer på grund af tøjet og derfor har fået lov til at tage andet lignende tøj på. Det skriver CNN.

Mere end 500 Delta-medarbejdere har anlagt sag mod Lands End 31. december i år, hvor de beskylder virksomhedens uniformer for at have været skyld i forskellige helbredsproblemer blandt andet dysfunktion i stemmebåndet, vejrtrækningsproblemer, udslæt, sløret syn, næseblod, ringen for ørene, migræne og træthed.

Se også: Politiker klager over stewardesse-uniformer: Min kone er bekymret

Kemikalier og tungmetaller
Delta Air Lines siger, at de har testet uniformerne, hvor de har fundet dem helbredsmæssigt sikre. Men søgsmålet udfordrer Deltas tests og siger, at medarbejderne selv har fundet tilstedeværelse af 'kemikalier og tungmetaller langt over de niveauer som er acceptabelt i tøj'.

Derfor har Delta nu startet en proces, hvor de vil ændre uniformerne.

- Uniformen var certificeret til at være sikker. Med det sagt, var der folk, som havde reaktioner på dem. Begge ting kan være sande, så vi går tilbage til tegnebrættet, siger Deltas talsperson Anthony Black til CNN.

Ifølge Delta Air Lines vil det koste millioner af dollars at udskifte uniformerne. Flyselskabet havde i 2018 over 86.000 ansatte. Det er hovedsageligt de såkaldte ansatte over vingerne, som skal have ny uniform.

Se også: Den søde kløe? Derfor klør det på disse stewardesser

Vil ikke kommentere
Lands End har afvist at kommentere søgsmålet. Torsdag udtalte virksomheden, at 'tøjet imødekommer de strengeste globale standarder' og 'vi værdsætter vores partnerskab med Delta og er derfor glade for at fortsætte samarbejdet om at levere sikre, innovative uniformer til at møde deres krav.'

De ansatte under vingerne, som for eksempel er mekanikere og bagagearbejdere, har også uniformer fra Lands End, men disse har ikke klaget over helbredsmæssige problemer, og derfor vil deres uniformer ikke blive udskiftet.

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere