'Stinkende fedeberg': Grædende kvinde mobbet på fly

'Jeg sidder ved siden af et stinkende fedeberg og har lyst til at kaste op', skrev en flypassager i en besked, som en amerikansk mand reagerede på. Nu bliver han hyldet som en helt

Savannah Phillips begyndte at græde, da hun så beskeden, som manden ved siden af hende sendte til sin kone. Foto: Privat
Savannah Phillips begyndte at græde, da hun så beskeden, som manden ved siden af hende sendte til sin kone. Foto: Privat

Internettets mange millioner krigere er ofte klar på tasterne, når de kan kritisere eller svine folk til, men heldigvis er der også tidspunkter, hvor den teknologiske kunnen bliver brugt til at hylde godhjertede mennesker.

Således går en amerikansk mand ved navn Chase Iriwin sin virale sejrsgang på de sociale medier, hvor han bliver hyldet som en 'helt', efter at han reddede en grædefærdig kvinde væk fra en mobbende medrejsende om bord på et fly fra Oklahoma til Chicago i mandags.

Det skriver News Channel 5.

Kvinden, som hedder Savannah Phillips, havde fået plads ved siden af en mand, hun beskriver som værende i 60'erne med gule solbriller, der påstod, at han var komiker.

Men få sekunder efter, hun indtog sin siddeplads på United Airlines-flyet, gik det galt:

- Lige da jeg lukkede selen, lænede han sig tilbage. Hans telefon var omtrent 12 centimeter fra mit ansigt, og så begyndte han at skrive en besked, hvor der stod, at han sad ved siden af 'et stinkende fedeberg', fortæller den amerikanske kvinde til mediet og fortsætter:

- Jeg stoppede med at læse, så jeg ved ikke, hvad der stod i resten af beskeden. Jeg vendte hovedet væk med det samme. Jeg var i chok og fik bekræftet alle de negative ting, jeg tænker om mig selv hver dag. Før jeg vidste af det, kunne jeg mærke tårer løbe ned af mine kinder.

Under Instagram-navnet 'dutchpilotgirl' kan du følge den hollandske skønhed. Foto: Privat Ferie - 1. maj. 2017 - kl. 15:34 Tager internettet med storm: Er det her verdens smukkeste pilot?

Vi bytter plads lige nu!
Og det er så her, at 'helten' træder ind i fortællingen: Chase Irwin havde nemlig også spottet den unavngive medrejsendes modbydelige beskrivelse af Savannah Phillips samt hendes tårer, og derfor tog han fat i manden, fortæller Savannah Phillips:

- Han (Chase Irwin, red.) prikkede ham på skulderen og sagde: 'Jeg skal lige snakke med dig, for vi skal bytte plads lige nu', siger den amerikanske kvinde og fortæller, at Chase Phillips forklarede manden, at han ikke ville tolerere den slags modbydelige beskeder.

Da Chase Irwin efterfølgende satte sig hen ved siden af Savannah beroligede han hende og sagde, at hun ikke skulle græde:

- Han sagde, jeg ikke skulle lade mig gå på af det, og at jeg ikke skulle bekymre mig, og så snakkede vi om en masse andre ting, der gjorde, jeg fik det bedre.

Se også: Stewardesser klager til fagforeningen: Vi bliver kaldt fede

Hyldes på Facebook
Da Savannah Phillips ikke fik fat i Chase Irwins navn undervejs på flyveturen, valgte hun efterfølgende at lave et opslag på de sociale medier for at finde ham. Opslaget er sidenhen gået viralt med delinger og kommentarer, der hylder Chase Irwin, som til News Channel 5 fortæller, at han ikke gjorde det for opmærksomheden:

- Jeg ville have sagt noget, når flyveturen var ovre, men jeg kunne ikke klare tanken om, at hun (Savannah, red.) skulle sidde ved siden af den fyr hele vejen, mens han mobbede hende. Det rammer mig virkelig, når jeg ser folk græde, og jeg fik det helt dårligt i maven, da jeg så hendes tårer.

Ifølge Chase Irwin, der så hele beskeden, som manden angiveligt skrev til sin kone, stod der, at han sad ved siden af et stinkende fedeberg, og at han var tæt på at kaste op over det.

Se også: Kvinde sagsøger flyselskab: Blev smidt ud fordi hun 'lugtede kraftigt'

Chase Irwin tog derfor et billede af manden og delte det og hændelsen på sin Snapchat med følgende tekst: 'Jeg så hende læse beskeden, og nu ser hun trist ud. Skal jeg banke ham til plukfisk nu eller vente med at sige noget, til vi er landet?'.

Det er dog ikke kun på de sociale medier, at Chase Irwin bliver hyldet for sin medfølelse. Også stewardessen på flyet satte stor pris på hans handling, som hun blandt andet viste ved at tilbyde ham gratis drinks på flyveturen:

- Han var ikke kun hendes helt - han var også min, siger stewardessen til det amerikanske medie.

Se også: Fitness-mor hyldes for feriebillede: Så nemt er det at fjerne strækmærkerne

101 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere