Stive russere ødelagde familieferien

Fri bar fra morgenstunden på et familiehotel er måske ikke den bedste kombination for ferieidyllen

Alanya er kendt for sine all-inclusive hoteller og lange badestrande. Men ikke alle steder lever op til gæsternes forventninger. Foto: Colourbox
Alanya er kendt for sine all-inclusive hoteller og lange badestrande. Men ikke alle steder lever op til gæsternes forventninger. Foto: Colourbox

De fleste danskere glæder sig til at rejse ned til sydens sol og varme, når de har ferie, for bare at slappe af og nyde livet.

Men engang imellem sker det, at ferien bliver alt andet end afslappet. Der kan for eksempel både være andre turister, sprogbarrierer og et lavere serviceniveau end herhjemme. Og disse ting kan være anstrengende.

Se også: Ferien blev ødelagt af invaderende myrer

Det oplevede en familiefar og hans to døtre på en rejse til Alanya i Tyrkiet i juli 2019. Familien havde booket sig ind på hotellet Water Planet Hotel & Aqua Park i 14 dage med rejsebureauet Detur. Men opholdet var så ringe, at manden valgte at kræve hele rejsens pris tilbagebetalt.

Derfor endte sagen i Pakkerejse-Ankenævnet.

Se også: Kloaklugt, dårlig mad og 70 bridgespillere ødelagde ferien

Højlydte russere og lort
Klageren fandt mange ting, som han ikke syntes var i orden på hotellet. Han skriver blandt andet i klagen:

'Rækværket på altanen sidder løst, og kan være farligt. Der er beskidt, og rester af mad på væggen i elevatoren. Containerplads som lugter i 30 graders varme uden for vores hoveddør. Der er huller i væggene rundt omkring. Da jeg gik mit værelse igennem, kunne jeg se gammel lort på toiletholderen og massiv støv over alt'.

Han klager også over, at en aircondition på værelset gik i stykker, og så fungerede all-inclusive konceptet heller ikke for ham.

Se også: Forbløffede turister: - Stranden ved hotellet er forsvundet

'Vi havde glædet os til all-inclusive, men det inkluderede var til stor skuffelse. Der var kun én ispind imellem kl. 15 og 16. Russere vælter primært rundt stive fra 10 morgen. De tager hele fyldte glas med whisky, og starter dagen med at drikke sig i hegnet, og bliver ekstremt højtrystede. De gør pigerne skræmte og trives ikke', skriver klageren.

Klageren fortæller også om en episode med hans russiske nabo på hotellet. En nat skændtes naboen med sin kone i tre timer, mens han bankede ind i møblerne. Angiveligt ville hotelpersonalet ikke gøre noget, før klageren truede med at ringe til politiet. 

Se også: Klager på grupperejse: Der er alt for mange med!

Nyt hotel
På den 11. dag blev klageren flyttet til et andet hotel efter gentagende klager både til hotellet og Detur. Rejsebureauet valgte af udbetale en kompensation til klageren på 9460 kroner.

Dette er klageren ikke tilfreds med. Han vil have rejsens fulde pris på 25.289 kroner tilbagebetalt.

6. februar 2020 afgjorde Pakkerejse-Ankenævnet, at rejsen havde været behæftet med mangler, der berettigede klageren til et nedslag i rejsens pris. Dog mente Ankenævnet ikke, at nedslaget i prisen oversteg det beløb, som Detur allerede havde betalt klageren i kompensation. Derfor fik klageren ikke medhold og måtte nøjes med de allerede udbetalte 9460 kroner.

315 kommentarer
Vis kommentarer