Storbarmet model er sur: Lav badetøj der dækker mere end brystvorten

Modellen Sonny Turner fik nok af butikkernes bikini-størrelser og lavede effektiv protest på sin instagram-profil: Lav badetøj til alle kroppe og alle størrelser

Her kan du se mere af den barmfagre model. Video: Sonny Turner

Den London-baserede model Sonny Turner fik nok af den besværlige kamp med en bikini, da hun fornylig prøvede en bikiini i et prøverum i en større butikskæde i London,  og i et langt effektivt surt opstød protesterer hun nu på sin instagram-profil mod, at tøj-designere og tøj-kæder ikke laver bikinier og badedragter for store kvinder: Hun skriver blandt andet: Lav badetøj, der dækker mere end brystvorten.

Det skriver hun på sin instagram, og både medierne Metro og Allure har også bragt historien, der på instagram i løbet af bare en time fik mere end 12.000 likes og 500 kommentarer.

(artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Refinery29  slog Sonny Turner et opslag op sin instagram-profil i tirsdags for at dele sine frustrationer over ikke at kunne finde en passende bikini, der passede til hendes størrelse og til hendes relativt store barm. Efter at have prøvet en størrelse 42, den største størrelse, der var i butikken, delte hun tre selfies, hvor hun prøver den sorte bikini-overdel, der er alt for lille til hendes bryster. Og til opslaget skrev Sonny følgende opfordringer til verdens designere:

- Realiteterne, når man handler som tyk/plus size-kvinde. Prøverum kan være skræmmende steder. Jeg har netop nu den største størrelse bikini på fra en de mest populære bikini-salgssteder. Og det er en størrelse 42-44.

- Bikini-butikkerne er slet ikke skabt for kvinder i min størrelse. Heller ikke flertallet af online-butikker. Der er ingen, der fatter det. Derfor kommer jeg her med nogle gode råd til kommende designere:

- Store bryster har brug for en bøjle som støtte til at skabe et ungdommeligt løft.

- Vi har brug for skåle, der passer til bh-størrelser og de må gerne gå over størrelse DD.

- Vi har brug for skåle, der faktisk dækker mere end vores brystvorte.

- Vi har brug for skåle, der bringer vores bryster tættere på hinanden, så der ikke er et massivt gab mellem dem.

- vi har brug for stropper, der ikke er så stramme, at det føles, som om nakken er ved at at knække.

- Vi har brug for bikini-trusser, der ikke sætter sig fast i numsen, når vi går.

- Vi har brug for bikinier, der ikke afslører vores skamlæber.

- Vi har brug for et større udvalg i forbindelse med vores kropstype, og altså ikke bare altid den sorte badedragt med en kimono.

- Ja, tro det eller ej. Nogen af os ønsker faktisk at gå i en g-strengs-bikini. Hele udvalget behøver ikke at bestå af høj-taljede modeller.

- Vi skal også holde op med at benytte modeller med falske bryster, som ikke afspejler et sandt billede af, hvordan bikinien vil se ud på os, der har mere hængende rigtige bryster.

Således lyder svadaen fra Sonny Turner, der afslutter med at skrive: Alle kroppe er smukke - lav tøj i alle størrelser og for alle kroppe.

'Det skræmmende prøverum'
Ifølge Sonny Turner delte hun billedet for at sætte fokus på, hvor skræmmende prøverummet kan være for de lidt større kvinder, men de mange reaktioner har vist hende, at det ikke kun er et problem for kvinder med lidt ekstra på sidebenene, men for langt de fleste kvinder:

- Jeg delte billedet, fordi jeg ikke kunne tro på, at det virkelig var den største bikini i butikken, og fordi jeg ville have, at folk skulle se, hvilken kamp store kvinder skal igennem, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg var ikke klar over, hvor mange kvinder der faktisk har det på denne måde. Det er ikke kun plus-size kvinder, men faktisk størstedelen af alle kvinder, som synes, det er ubehageligt at gå ind i prøverummet.

Herunder ser du tre andre opslag, hvor Sonny også taler om store kroppe.

191 kommentarer
Vis kommentarer